Litteratur om lingvistik med koder - Grupperne B - X.

B 2.1 Sproget. Sproglig kommunikation.
Sprogets funktioner
enkeltfremst.
sml. H 2 og H6.
B 2.3 do
samleværker.
B 4.1 Sprogfilosofi, herunder pragmatik
filosofisk set. Logik
enkeltfremst.
sml. Q 4.1, Q 4. 3
B 4.3 do
samleværker.
B 6 Antropologi og sprog/sprogvidenskab.
C 2.1 Sprogpsykologi. Psykolingvistik
enkeltfremst.
sml. UDK 159. 9
C 2.3 do
samleværker.
C 4.1 Børnesprog. Barnets sproglige
udvikling
enkeltfremst.
sml. C 6, F 4.1, F 4.3
C 4.3 do
samleværker.
C 6.1 Modersmålsundervisning. Læsning.
Skrivning
enkeltfremst.
C 6.3 do
samleværker.
C 7 Læseforstyrrelser. Dyslexi.
C 8 Sprogforstyrrelser. Talesprogspatologi.
Alternativ kommunikation. Sproglig retardering.
Kommunikationshandicappede.
D 2.1 Sprogpædagogik. Fremmedsprogs-
undervisning
enkeltfremst.
sml. UDK 37
D 2.3 do
samleværker.
D 4 AV-metoder og AV-midler i sprogunder-
visning og alment. Sproglaboratorier.
TV i undervisning.
D 6 Sprogtest og anden pædagogisk testning
og evaluering.
D 7 Sproglærebøger der illustrerer sprog-
undervisningsmetoder.
D 9 Sprogpædagogiske bibliografier og
lister over institutioner.
F 2 Flersprogethed. Bilingvisme, social-
psykologisk set.
sml. G 2.
F 4.1 Sociolingvistik. Socialisation.
Sociale dialekter
enkeltfremst.
F 4.3 do
samleværker.
F 8 Sproget som påvirkningsmiddel i
samfundet. Propaganda.
G 2 Sprogblanding. Blandingssprog.
Berøring mellem sprog (systemer)
sml. F 2.
G 4 Sprogplanlægning. Sprogpolitik.
Normering af sprog.
G 6 Kunstige internationale sprog.
G 8 Oversættelse.
H 2 Ikke-sproglig (non-verbal)
kommunikation. Tegnsprog.
H 6 Semiologi. Semiotik. Almen tegnlære.
sml. B 2.1, B 2.3, B 4.1, B 4.3
J 2. 1 Almen lingvistik. Indføringer i
lingvistik
enkeltfremst.
sml. B 2. 1
J 2.3 do
samleværker.
J 2.5 Internationale lingvistiske kongresser.
J 2.6 Lingvistiske festskrifter
J 2.7 Lingvistisk terminologi, håndbøger
og ordbøger.

J 2.9 Lingvistiske bibliografier.
J 6 Lingvistisk grundlagsteori og metodologi.
Forhold til andre videnskaber.
K 2 Sprogvidenskabens historie. Sprogviden-
skabelige klassikere.
Værker der tilhører eller omhandler:
K 3.2 Geneve-skolen (Saussure).
K 3.4 Prag-skolen.
K 3.6 Københavner-skolen.
K 3.8 Amerikansk strukturalisme.
Distributionalisme.
K 4.1 Transformationel-generativ(e) skole(r)
enkeltfremst.
K 4.3 do
samleværker.
K 5.2 Funktionel lingvistik, nyere europæisk
strukturalisme.
K 5.4 London-skolen.
K 5.6 Stratifikationsgrammatik.
K 5.8 Tagnemics.
K 6.2 Sovjetisk teoretisk lingvistik.
K 8 Sproglige universalier og sproglig
relativitet.
L 2 Lingvistiske arbejdsmetoder og teknikker.
L 4 Statistisk lingvistik. Kvantitativ
lingvistik.
L 6.1 Datamaskinel sprogbehandling
enkeltfremst.
L 6.3 do
samleværker.
L 6.4 Maskinoversættelse.
L 6.5 Internationale datalingvistiske kongresser.
L 6.6 Generering.
L 6.7 Korpuslingvistik.
sml. R 2

L 6.8 Parsing. Manualer.
L 6.9 A(rtificial) I(ntelligence) expert-systemer.
sml. UDK 159. 95
L 8 Matematisk lingvistik
Formelle grammatikker.
M 2.1 Almen fonetik: Håndbøger. Introdukt
enkeltfremst.
M 2.2 do. : behdl. af bestemte alm.
fonetiske emner
enkeltfremst.
M 2.3 do. : blandede eller bestemte
alm. fonetiske emner
samleværker.
M 2.5 Internationale fonetiske eller
fonologiske kongresser.
M 2.6 Fonetiske festskrifter.
M 4 Artikulatorisk fonetik.
M 6 Akustisk fonetik. Talesyntese. Talegenkendelse.
M 8 Auditiv fonetik.
M 9 Prosodi.
N 2.1 Fonologi: alment og bestemte
fonologiske emner
enkeltfremst.
N 2.3 do
samleværker.
N 3 Skrift. Forholdet skrift-tale. Grafematik.
N 4 Enkeltsprogs fonetikker (reference-
gruppe, ej opstillingsgruppe)
N 5 Audiologopædi.
N 6 Audiopædi
N 7.4 Logopædi:Stemme.
N 7.5 Logopædi:Tale.

N 7.6 Logopædi:Dysfasi.
N 7. 7 Logopædi:Afasi. Dysartri. Neurolingvistik.
N 8 Foniatri.
P 2 Grammatik.
P 4 Morfologi
: Derivation. Fleksion.
P 6 Syntaks.
P 8 Ordklasser. Grammatiske kategorier.
Q 2.1 Lingvistisk semantik
enkeltfremst.
Q 2.3 do
samleværker.
Q 4. 1 Lingvistisk pragmatik
enkeltfremst.
Q 4. 3 do
samleværker.
R 2 Leksikologi. Leksikografi. Onomastik. Toponymi.
sml. L 6. 7
R 4 Terminologier. Fagsprog.
R 6 Stilistik. Retorik. Sproglig litterær
analyse.
R 8 Tekstlingvistik. Tekstteorier.
S 2 Dialektologi. Geografisk lingvistik. Variation.

S 4 Kontrastiv lingvistik.
S 6 Typologi.
T 2 Oversigter over verdens sprog.
Sprogprøvesamlinger. Atlas.
T 4 Relationer mellem sprogætter.
V 2.1 Historisk og komparativ lingvistik:
generelt, indføringer
enkeltfremst.
V 2.2 do: bestemte emner omhdl. sprogfor-
andringer: typer, årsager
enkeltfremst.
V 2.3 do: generelt og bestemte emner
samleværker.
V 2.5 Internationale kongresser for
historisk lingvistik.
V 2.6 Festskrifter med emner fra historisk
og komparativ lingvistik.
V 6.4 Metoder i historisk og komparativ
lingvistik, herunder komparative
metoder, glottochronologi.
V 6.6 Etymologi.
X 2.1 Indoeuropæistik: Oversigter.
Indføringer
enkeltfremst.
X 2.2 do
: Bestemte emner i indoeuropæistik
enkeltfremst.
X 2.3 do
: Blandede eller bestemte emner
samleværker.
X 2.5 Internationale kongresser for indo-
europæistik.
X 2.6 Festskrifter indeholdende indoeuro-
pæiske emner.
X 2.7 Indoeuropæiske bibliografier.
X 6 Indoeuropæiske tidsskrifter.
X 8 Præ-indoeuropæiske substratsprog