Runeforskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Centre og forskergrupper > Runeforskning

Runeforskning

Udsnit af Asmild-stenenNavneforskere har siden 1990’erne varetaget undervisning og forskning på Københavns Universitet i runologi og har sammen med Runologisk Laboratorium på Nationalmuseet arrangeret flere runesymposier.

Biblioteket rummer en stor samling runologisk litteratur, ligesom Den Arnamagnæanske Samling rummer flere håndskrifter skrevet med runer eller med runeannotationer.

Runeskriftens perioder

Runeskriften opdeles i tre perioder:

  • Urnordiske runer med den ældre runerække, også kaldet 24-tegns futharken, som blev brugt ca. 150–650 e. Kr.
  • Vikingetidsruner med den yngre runerække, også kaldet 16-tegns futharken, som blev brugt ca. 725–1075 e. Kr.
  • Middelalderruner med en udvidet, yngre runerække, som blev brugt ca. 1100–1400 e. Kr.

Dertil kommer Nyere runeindskrifter fra renæssancen og op til nutiden.

Udsnit af Hunnestad-stenen

Vikingetid og middelalder

Navneforskerne har især beskæftiget sig med vikingetids- og middelalderindskrifter. Der er siden 1997 forsvaret tre runologiske ph.d.-afhandlinger, og der er publiceret en lang række artikler om danske, norske og svenske indskrifter, fx om nyfundne indskrifter. Der er også publiceret bidrag til standardværket Hoops Reallexikon der Germanischen Altertumskunde.

Forskningsrådsprojektet Danske Runeindskrifter

I perioden 2003-06 var den daværende Afdeling for Navneforskning hjemsted for forskningsrådsprojektet Danske Runeindskrifter i samarbejde med Nationalmuseet.

Den tilknyttede database rummer samtlige runeindskrifter i Danmark samt tidligere danske områder i Sydslesvig, Halland, Skåne og Blekinge. I 2009 blev databasen offentligt tilgængelig via projektets website, og den vedligeholdes på instituttet og suppleres løbende med nye indskrifter, billeder mv.

Udsnit af Codex RunicusRunemanuskripterne i Den Arnamagnæanske Samling

Som en udløber af EU-projektet DARIAH har der 2009-2010 været fokus på håndskrifter med runer i Den Arnamagnæanske Samling.

Samlingen rummer foruden det kendteste runehåndskrift, Codex Runicus, AM 28, 8°, originalaftegninger af norske, danske og svenske runeindskrifter fra begyndelsen af 1600-årene, som blev brugt af Ole Worm til værket Danicorum Monumentorum libri sex fra 1643. Som en udløber af projektet findes forarbejderne til Worms runeværk nu i digitalt format.