Taler(u)sikkerhed i dansk tegnsprog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Projekter ved NorS > Taler(u)sikkerhed i da...

Taler(u)sikkerhed i dansk tegnsprog

Døve børn får i dag cochlear implant kort efter fødslen, og mange af disse børn får dansk talesprog. Men mange unge og voksne døve er fortsat afhængige af tegnsprog i deres hverdagsliv og i kontakt med det offentlige (Capacent 2009). Unge døve er også fortsat afhængige af en tolk i uddannelsessammenhænge. Dansk tegnsprog er altså stadig afgørende for døves muligheder for inklusion i samfundet.

Formålet med projektet er at skaffe viden om et bestemt område af tegnsprog som er centralt for nuanceret tolkning, nemlig hvordan man udtrykker epistemisk modalitet og evidentialitet. Epistemisk modalitet er udtryk for talerens (u-)sikkerhed (fx De må/kan være kommet for sent, De er måske/nok/bestemt/vist kommet for sent, Jeg tror); evidentialitet handler om hvor man har sin viden fra (fx De lader til at/skal være kommet for sent). Tilsammen er de to områder uhyre vigtige for forståelsen af hvor stærkt talere står inde for det de siger.

Det ser ud til at denne type betydning udtrykkes både ved tegn udført med hænderne og ved ansigtsudtryk i forskellige tegnsprog. Især ansigtsudtryk er svære at se og at producere for hørende der lærer tegnsprog som fx tegnsprogstolke. Derfor er der stor risiko for at signalerne udelades i tolkning til og fra tegnsprog med misforståelser og manglende nuancering til følge. Projektets første formål er derfor at bidrage til at forbedre tolkeundervisningen, og dermed tolkningerne, gennem information om dette område og opbygning af databaser med videoeksempler.

Et andet formål med projektet er at sammenligne udtryk for taler(u)sikkerhed i to ikke-beslægtede tegnsprog, dansk tegnsprog og japansk tegnsprog, som eksisterer side om side med to ikke-beslægtede majoritetssprog dansk og japansk, for at kaste lys over hvilke faktorer der har indflydelse på udformningen af et tegnsprog, enten deres oprindelse i gestik og mimik, som får dem til at ligne hinanden i udtryksmidler, eller deres sameksistens med majoritetssprog i skrift og tale, hvilket vil få dansk tegnsprog og japansk tegnsprog til at afvige fra hinanden.

Projektet udføres af professor Elisabeth Engberg-Pedersen i samarbejde med en dansk underviser på University College Copenhagen's tegnsprogs-tolkeuddannelse og en japansk tegnsprogstolk. Projektet finansieres af en bevilling fra Oticon Fonden.