"Ned på hjørnet eller ind til byen?" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sprog og sted > Om "Sprog og sted" > "Ned på hjørnet eller ...

Ned på hjørnet eller ind til byen? En undersøgelse af stedsartikulering, hverdagsmobilitet og kønnethed i byen og på landet. (Ph.d.-afhandling) [2015-] 

af Astrid Ravn Skovse

Hvordan unge mennesker to forskellige steder i Danmark – hhv. den sønderjyske landsby Bylderup og Odense-bydelen Vollsmose – bruger og forholder sig til deres steder at bo, og hvad dette betyder for deres måde at tale på, er omdrejningspunktet i Astrid Ravn Skovses igangværende ph.d.-afhandling.

Projektets mål: Viden om steder, sprogbrug og køn

Målet med mit projekt er en større forståelse for sammenhængen mellem unges brug af og forhold til steder og deres måde at tale på.

Jeg er særligt interesseret i, hvordan de unges køn indgår som en betydningsskabende del af sammenhængen mellem sted, mobilitet og sprog.

”Forhold til steder” betyder flere forskellige ting i min undersøgelse, blandt andet unges:

  1. tanker om og følelser for det sted, de bor.
  2. brug af det lokale sted i fritiden, fx hvor meget de bevæger sig rundt i lokalområdet, og hvor langt de kan forestille sig at tage væk fra lokalområdet for at gå til en fritidsaktivitet.
  3. planer og ønsker for, hvor de vil bo i fremtiden.

Projektets teoretiske udgangspunkt: Stedstilknytning og lokal sprogbrug

Menneskers holdninger til det sted, de bor, har betydning for deres måde at tale på – det ved man fra tidligere undersøgelser. Jo mere knyttet, folk er til deres lokale sted, jo flere lokale træk bruger de i deres tale.

At der er forskel på, hvor meget unge føler sig knyttet til deres lokale sted, alt efter om de er drenge eller piger, er noget man også ved.

Drenge føler sig typisk mere knyttet til deres lokalområde, end piger gør. Derfor regner jeg med, at drenge bruger flere lokale træk end piger – overordnet set.

Hvordan dette forhold til lokalområdet udfolder sig i praksis, ved vi imidlertid endnu ikke så meget om.

Om der er betydningsfulde forskelle på unges måder at forholde sig til deres lokalområde, alt efter om de bor i byen eller på landet, ved vi heller ikke. Det er noget af det, undersøgelsen gerne skal kaste lys over.

Projektets metoder: ”En flue på væggen” og daglige ruter på et landkort

Gennem knap fem måneder har jeg har fulgt de unge i undersøgelsen, hvor jeg har været ”en flue på væggen” i skoletiden og efter skole.

Mit fokus har ligget på, hvordan de unge snakker med hinanden og med lærerne, skændes, joker, hygger sig og gør alt det andet, socialt samvær består af.

De unge er blevet interviewet enkeltvis, og jeg har lavet optagelser af gruppearbejde i skolen og af fokusgruppesamtaler om deres lokalområder.

Desuden har jeg brugt kortlægnings-metoder til at undersøge, hvor de unge føler sig hjemme, hvad deres yndlingssted er, og hvordan de har bevæget sig rundt i lokalområdet i et bestemt tidsrum. Hver deltager fik et kort over det lokale område, og jeg bad dem om at:

  • sætte ring om det område, hvor de følte sig helt hjemme.
  • sætte ring om det område, de følte sig stedkendte i.
  • tegne deres forskellige ruter fra den seneste uge ind på kortet og skrive, hvad formålet var med turen og hvordan de kom frem (med cykel, bus, knallert, i bil el.lign.).
  • markere deres yndlingssted og gerne skrive lidt om, hvorfor det var netop dét sted.

Et eksempel på et af kortene med indtegnede daglige ruter.

Projektets forventede resultat: At forstå, hvordan mennesker skaber steder

Hvordan unge mennesker bruger og forholder sig til deres lokale sted – og hvordan de i høj grad også selv er med til at skabe dette sted gennem deres dagligdags handlinger og samhandlinger – det er noget af det, jeg håber, min undersøgelse vil øge forståelsen af.

De unges køn er en vigtig del af disse handlinger og samhandlinger.

Hvordan kønnet gøres betydningsfuldt i brugen af - og konstruktionen af – steder, vil jeg derfor meget gerne skabe mere klarhed over.