Sagaernes Ragnar Lodbrog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > NFI > Sagaernes Ragnar Lodbrog

14. september 2015

Sagaernes Ragnar Lodbrog

Siden 2013 har den irsk-canadiske tv-serie Vikings været tilgængelig i Danmark og har vist os sagnhelten "Ragnar Lothbrok". Han har lighedstegn med den Ragnar Lodbrog som vi kender fra de islandske sagaer og fra Saxo – men ikke mange. Til gengæld er en anden figur i serien meget tæt inspireret af sagaen; en figur som også har givet navn til en moderne tænketank.

Manuskriptet til den populære serie er baseret på Saxos Danmarkshistorie og islandske sagaer, særligt Ragnar Lodbrogs saga og Totten om Ragnars sønner, men der er foretaget ændringer, og man har hentet personer og elementer andre steder.

Lektor Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut er ekspert i blandt andet oldtidssagaer og det norrøne materiale hos Saxo, og hun medvirkede tidligere på året i en kort dokumentar på kanalen History som har produceret serien. Den kan ses via YouTube her.

I serien spilles Ragnar af Travis Frimmel, en tidligere Calvin Klein-undertøjsmodel der i rollen som viking dog fremstår med skæg, mohawk og ret uvasket. Han er en frygtløs kriger og hedning, der nedstammer fra selveste Odin, og han arbejder sig i serien frem fra en start som bonde til at regere over byen Kattegat. De fleste skandinaver har nok studset over det pudsige valg af navn – og i sagaen fødes Ragnar da også som kongesøn i Lejre.

Det er dog ikke den eneste afvigelse fra saga-forlægget. I serien har Ragnar en bror der hedder Rollo, og en ven der hedder Floke; ingen af dem har forlæg i Ragnars saga. Rollo er baseret på Normandiets første fyrste af samme navn som ikke var beslægtet med Ragnar Lodbrog, men derimod forfar til Wilhelm Erobreren. Normandiets fyrste Rollo hedder i islandsk overlevering Ganger-Rolf, og han har i øvrigt sin egen oldtidssaga, Ganger-Rolfs saga. Floke er nok inspireret af Loke som man kender fra nordisk mytologi.

Den kloge Kraka

Ragnars anden kone, Aslaug, har derimod forlæg i Ragnar Lodbrogs saga. Hun er identisk med Kraka, som i Ragnar Lodbrogs saga vokser op i fattigdom hos et ondt gammelt ægtepar, som af egoistiske grunde forsøger at skjule hendes skønhed bag snavs og uredt hår.

Da Ragnar en dag lægger til ved kysten med sine skibe, vasker hun sit ansigt, og hendes skønhed kommer uundgåeligt Ragnar for øre. Han sender bud efter hende, men stiller hende først en opgave som hun kun kan løse ved kløgt: Når hun møder op hos ham, må hun hverken være påklædt eller nøgen; hun må hverken være mæt eller umæt, hun må ikke gå alene af sted, men alligevel må intet menneske følge hende. Den kloge Kraka løser opgaven ved at bide i et løg, slå sit lange hår ud og tage et fiskenet om sig og tage en hund med sig.

Det er på denne måde ingen tilfældighed, at tænketanken Kraka "der arbejder for at fremtidssikre velfærdssamfundet i Danmark", har taget navn efter netop hende. I både saga og tv-serie er hun datter af valkyrien Brynhild og dragedræberen Sigurd som gav hende navnet Aslaug. I sagaernes verden er det derfor ikke overraskende at hun, med denne krigeriske afstamning, også er i stand til at lede en hær.

Overleveringen i håndskrifterne

Fortællingen om Kraka findes kun overleveret i et eneste håndskrift fra Island. Det er skrevet omkring år 1400 og opbevares i dag på Det Kongelige Bibliotek i København (hvor det kendes med signaturen NKS 1824 b 4to). I håndskriftet kan man både læse Krakas forældres tragisk-romantiske historie i Vølsungernes saga, fortsættelsen om deres datter Kraka og Ragnar i Ragnar Lodbrogs saga, og endelig Ragnars dødssang, 29 strofer om Ragnars imponerende heltebedrifter, som han skal have kvædet i ormegården før sin død hos den engelske kong Ella.

Håndskriftets indhold udkommer på dansk ved Gyldendal i 2016 i første bind af en samlet oversættelse af de islandske sagaer om den danske og nordiske sagn- og vikingetid: Oldtidssagaerne. Serien er redigeret af Annette Lassen og illustreret med træsnit af billedkunstneren Peter Brandes, og projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet (Udlodningsmidlerne), Augustinus Fonden og Velux Fonden.