12. januar 2015

Pragtudgivelse af 66 håndskrifter fra Arne Magnussons samling

islandske håndskrifter

En pragtudgivelse af 66 håndskrifter er publiceret i anledning af 350-året for den islandske håndskriftsamler Arne Magnussons fødsel.

Matthew James Driscoll & Svanhildur Óskarsdóttir (red.): 66 håndskrifter fra Arne Magnussons samling. 248 s., indbundet, 159 illustrationer.  Museum Tusculanums Forlag, København 2015.

Denne bog udkommer i anledning af 350-året for den islandske håndskriftsamler Arne Magnussons fødsel. Bogen giver et indblik i de mange håndskrifter, som Arne Magnusson i sin tid reddede for eftertiden. Størstedelen af samlingen, som Arne Magnusson ved sin død i 1730 testamenterede til Københavns Universitet, består af islandske håndskrifter, men der findes også mange håndskrifter af anden proveniens i samlingen, især danske og norske. I 1965 vedtog Folketinget, at hovedparten af de islandske håndskrifter skulle udleveres til Island. Udleveringen begyndte i april 1971 og blev afsluttet i juni 1997, således at samlingen nu er delt mellem Danmark og Island.

I bogen beskrives 66 håndskrifter, et for hvert af Arne Magnussons leveår (13. november 1663 – 7. januar 1730). Den ene halvdel af de 66 håndskrifter opbevares i København, den anden halvdel i Reykjavík. Beskrivelserne er ledsaget af fotografier. I bogen er der også beskrivelser og fotografier af nogle af de mange diplomer, som findes i samlingen. 35 forskere fra forskellige lande har bidraget med håndskriftbeskrivelser; hertil kommer en udførlig indledning om Arne Magnusson og hans indsamling af håndskrifter samt et kapitel om bogproduktion i middelalderen.

Den håndskriftsamling, som Arne Magnusson har lagt navn til, er – som det fremgår af denne bog – meget varieret. Samlingen indeholder både litterære og videnskabelige værker, religiøse tekster og lovbøger, kalendarier og musikalier, for bare at nævne nogle af de mange genrer, som er repræsenteret. Nogle numre i samlingen består af tykke pragthåndskrifter i fin stand, mens andre blot er enkelte blade eller fragmenter. Nogle af håndskrifterne er bevaret i deres oprindelige skikkelse, mens andre er krøllede og beskadigede og bærer præg af at være reddet i sidste øjeblik. Håndskrifterne har dog det til fælles, at de udgør en uvurderlig kilde til oplysning om middelalderen, især den nordiske middelalder. Men håndskrifterne har appel til hele verden, og det er derfor velfortjent, at de i 2009 blev optaget på UNESCO's liste over umistelig skreven og audiovisuel kulturarv, Memory of the World.

Udgivet i samarbejde med Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, København, og Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavik.

Matthew James Driscoll er lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og leder af Den Arnamagnæanske Samling.

Svanhildur Óskarsdóttir er lektor ved Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavik.

Emner