Danske Talesprog 17

Refleksivt sig/dem – varianter gennem 800 år

Af KAREN MARGRETHE PEDERSEN

På grundlag af et stort antal kilder beskrives variationen refl. pl. sig/dem i ældre dansk skriftsprog (ca. 1200–1800), københavnsk talesprog (ca. 1750–1950), tre provinsbyers sprog (ca. 1800–2000) og de traditionelle dialekter (ca. 1800–2000). I ældre dansk skriftsprog var dem næsten enerådende indtil omkr. 1500, men herefter vandt sig frem. I de traditionelle dialekter var dem næsten enerådende til omkr. 1850, men herefter vandt sig frem, tidligst i ømålene. I københavnsk talesprog var dem antagelig dominerende til omkr. 1750–1800, men herefter vandt sig frem, og dem gik af brug, senest i lavkøbenhavnsk, hvor dem kunne høres op i 1900-tallet.

Diderichsen har foreslået, at skiftet til pl. sig i skriftsproget skyldtes stærk påvirkning fra tysk i reformationstiden. I denne artikel foreslås det, at skiftet til pl. sig i talesproget skyldtes påvirkning fra skriftsproget. Påvirkningen var tidligst i de større byer, svarende til at skolegangen var tidligere og bedre for højsociale borgere og kravet om korrekthed større end i andre samfundslag. På landet kan de traditionelle dialekter være påvirket af skriftsproget efter skolepligtens indførelse 1814, men dialekterne kan tillige være påvirket af sproget i de større provinsbyer.

Luthers indflydelse på det danske talesprog gennem 300 år

Af INGE LISE PEDERSEN

Artiklen argumenterer for at Martin Luthers krav til præsterne om en bogstavret læseudtale når de prædikede, også blev implementeret i den danske kirke. Følgen blev en funktionel diglossi som varede til midt i 1800-tallet, da et talt standardsprog blev etableret, idet omgangssproget fik et større funktionsområde, men samtidig importerede en række former fra det offentlige skriftnære foredragssprog. Det rigsmål der blev resultatet, har derfor tydelige spor af et sprogsyn og en sprogpolitisk praksis der kan føres tilbage til Luther.

Et vindue til Sydsjælland: En undersøgelse af [i]~[e]-variation i perception og brug

Af IDA HJORTH

I ord som smitte, hvilken, sidde og midt kan man somme tider høre en variant med [i]-udtale af den trykstærke vokal i stedet for standardsprogets [e]. Ved hjælp af en masketest har jeg eliciteret 65 studerendes forestillinger om talere med hhv. [i]-udtale og [e]-udtale for at undersøge om de forbinder [i]-udtale med et særligt sted. Resultaterne sammenholdes med en undersøgelse af sprogbrugen fra Næstved-området baseret på LANCHARTs korpus. Resultatet af masketesten viser, at talere med [i]-udtale i de testede ord placeres på Sydsjælland, men sprogbrugsundersøgelsen viser, at brugen af varianten er sjælden hos især de yngre talere. De traditionelle forestillinger er overleveret, selv om sprogbrugen er forandret.

Diskurser om sprog og sprogvalg hos dansk/engelsk-sprogede familier i Danmark

Af ANNE LARSEN og MARIE MAEGAARD

I artiklen viser vi hvordan forældrene i syv dansk/engelsk-sprogede familier argumenterer for deres sprogvalg, og hvordan de herigennem fremstiller værdi og status af dansk og engelsk i Danmark. Vores undersøgelse viser at forældre i dansk/engelsk-sprogede familier på den ene side beskriver engelsk som et vigtigt sprog med en særlig status i Danmark og i verden, mens de på den anden side fremstiller engelsktalende som en gruppe der ligesom andre minoritetsgrupper oplever barrierer i forhold til integration i det danske samfund hvis ikke de kan dansk.

CoAmDA. Et nyt dansk talesprogskorpus

Af KAROLINE KÜHL, JAN HEEGÅRD PETERSEN, GERT FOGET HANSEN, FRANS GREGERSEN

Denne artikel beskriver ’Corpus of American Danish’ (CoAmDa), et korpus af dansk talesprog fra USA, Canada og Argentina, som er blevet opbygget siden sommeren 2014 inden for projektet ’Danske Stemmer i USA og Argentina’ ved Københavns Universitet. Artiklen skal forstås som en redegørelse for viden, der er nødvendig for brug af korpusset. Den omfatter en opgørelse over de forskellige data og dataindsamlinger, der ligger til grund for korpusset, og en beskrivelse af de talertyper, der er karakteristiske for de forskellige datasæt. Vi inkluderer også sociodemografisk baggrundsviden om de danske samfund i Nord- og Sydamerika, som vi skønner nødvendig for en forståelse af den sproglige udvikling. Foruden disse metadata dokumenterer artiklen selve korpussets struktur og etablering med oplysninger om den kvantitative status, en redegørelse for digitaliseringen af ældre data samt en specifikation af udskrivningsstandarder og opmærkning af korpussets materiale.

Kvantitative studier i køn-og-aksang-ideologi hos unge danskere

Af TORE KRISTIANSEN

Artiklen gør rede for hvordan køn spiller ind – både som lytter-køn og taler-køn – i det store kvantitative sprogholdningsmateriale der blev indsamlet som led i Sprogforandringscentrets (DGCSS) arbejde med at beskrive og forklare det danske sprogsamfunds vej fra dialektsamfund til standardsprogsamfund i sidste halvdel af det 20. århundrede og ind i nutiden. Resultaterne peger på pigerne som sprog(samfunds)ændringernes sprogideologiske dynamo.