Runeindskrifter er stærkt formelbundne, og under tiden er, eller kan ordstillingen være, bundet af en tilsigtet metrisk tekstopbygning. Det er ikke enkelt at diskutere syntaks i relation til runeindskrifter – heller ikke i relation til middelalderindskrifter, hvor den formelbundne genre fortsat står stærkt. Jeg vil i mit foredrag vise et eksempel på en runeindskrift fra 1200-tallets Lund, hvis udlæsning og tolkning på forskellig vis har voldt kvaler. Jeg har i min argumentation for bestemmelse af indskriftens linjeordning trukket på, at det er mere sandsynligt, at indskriftens risterformel har OVS-struktur end SOV-struktur, hvilket jeg vil tage op til diskussion.