Opfattelsen af Italien ændrer sig fra først i 1700tallet og op gennem århundredet, og dette skift reflekteres i både litteratur og billedkunst med Italien som emne – nok mest markant i løbet af 1800tallet, hvor fortællingen om det fremmede og anderledes udvikler sig fra at være objektivt og encyclopædisk beskrevet, til en mere subjektiv og egentlig utopisk skildring. Her får det visualiserede - ofte i form af et natursceneri - en særlig plads og en særlig betydning. Mit projekt handler om hvordan dette fremtræder i 1800tallets rejseberetninger og dagbøger og i periodens billedkunst. Det metodiske udgangspunkt er, at naturskildringer, både på skrift og som billede, kan aflæses metaforisk, som en slags længselsforestillinger – her kaldet ”Drømmen om Italien”.
Men “drømmen om Italien” har også nogle formelle træk. Det er først og fremmest det, jeg vil fokusere på her.