Sprogets udtryk og lyd har altid været en essentiel og integreret del af Københavns lyduniverser. Eksempelvis har sproget bidraget til at forme og nedbryde grænser mellem by og land, når fiskere og bønder fra omegnen kom til byen med både deres varer og deres dialekt. På trods heraf har København som sted generelt ikke haft dialektforskernes interesse. I de senere år har den sociolingvistiske forskning og forskningen i dialekter dog udviklet sig kraftigt, og den traditionelle ’arbejdsdeling’ mellem dialektologien og sociolingvistikken er opløst. Projektet Omegnsdialekterne i de københavnske lyduniverser 1600-1950, som indgår i forskningsprojektet Lyden af Hovedstaden, og hvis formål, metoder og foreløbige resultater vi agter at præsentere på MUDS 18, skriver sig fint i denne nye tradition. Den københavnske sociolingvistik og dialektforsknings voksende interesse for stedet er nemlig et centralt udgangspunkt for projektets samtænkning af lyd-, by- og sprogforskning. Gennem analyse af primært billedmateriale og kildemateriale fra Københavns Museum samt båndede og skriftlige dialektoptegnelser fra Center for Dialektforsknings arkiv kortlægger projektet for første gang:

1) Omegnsdialekternes sprog- og kulturhistorie med hovedfokus på dialekterne på Amager og i Skovshoved i slutningen af 1800-tallet: Igennem en diakron og synkron analyse af henholdsvis amager- og skovshoveddialekt set i kulturhistorisk lys agter vi at afdække, hvordan tidligere former af dialekterne må have lydt, og hvordan dialekterne har udviklet sig fra 1600-tallet og frem. Desuden vil vi sammenligne de to dialekter med nabodialekterne østpå (skånsk og bornholmsk) og vestpå (sjællandsk og københavnsk) for at kortlægge deres kontaktflader og placering i det større dialektbillede. Ved præsentationen på MUDS 18 giver vi eksempler på nogle af de tidligst fundne dialekttræk (i Sokkelund Herreds tingbøger) fra København og omegn.

2) Disse dialekters overraskende langsomme forsvinden frem til 1970’erne: Amagerbønder, skovserkoner og skippere og fiskere fra Amager og Skovshoved har udgjort en integreret del af Københavns historie så langt tilbage, vi kan se i kilderne. Selvom områdernes bønder og fiskere på alle markedsdage tog til København for at afsætte deres varer, adskilte deres sprog sig fra samtidens københavneres igennem hele perioden. I projektet vil vi kombinere indsigter fra andre Lyden af Hovedstaden-delprojekter med studier af kilder og erindringer, der kan kvalificere omegnsdialekternes tilstedeværelse på byens pladser og særligt for sidste del af 1800-tallet og 1900-tallet skabe datasæt, der kan understøtte tolkningen af dialekternes præg på konkrete københavnske byrums lydunivers, herunder Gammel Strand, Højbro Plads og Grønt-torvet på Israels Plads. På den måde håber vi at kunne finde svar på, hvilke sociale og kultur-historiske processer der var med til at holde dialekterne i live, og hvilken rolle såvel kontakt og gensidig påvirkning mellem dialekterne på tværs af Øresund som fiskerkonernes og bøndernes behov for en lokal identitet kan have spillet.