Ditte Marie Munch-Jurisic

Ditte Marie Munch-Jurisic

Studielektor

Aktuel forskning

Jeg deler min tid imellem Københavns Universitet, hvor jeg primært underviser, og Emory Universitet, hvor jeg er postdoctoral fellow på et projekt om ”moral injury”. I den moderne militærpsykologi og nu også en række andre sektorer (sundhedssektoren, socialt arbejde) er man begyndt at bruge begrebet ”moral injury” til at beskrive den følelsesmæssige tumult som nogle folk oplever, når de har overtrådt deres egne dybfølte moralske principper eller forventninger til dem selv. I forskningsprojektet, som er ledet af professor og vice provost Christa Acampora, undersøger vi bl.a. moral injury i forhold til krig, sundhedssektoren, den globale pandemi generelt og i forhold til institutionaliseret og systemisk racisme.

For en helt opdateret forskningsprofil se min hjemmeside

I en række forskellige kontekster og ud fra forskellige analytiske vinkler har jeg analyseret den sociale, moralske og politiske betydning af følelser som afsky, ubehag og stress:

 

Afsky, gerningsmænd og folkedrab

I min bog, Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings, som udkommer på Oxford University Press i løbet af 2022, viser jeg hvordan studiet af det jeg kalder ”gerningsmands-afsky” kan give os et unikt perspektiv på, hvordan vi skal forstå følelsers fænomenologi. På tværs af kontinenter og tider støder vi på det samme fænomen, soldater bliver fysisk ubehageligt tilpas, når de begår krigsforbrydelser. De oplever stærk kvalme, nogle kaster endda op, andre bliver svimle eller begynder at ryste. Hvad betyder de her kropslige reaktioner? Er de et tegn på en moralsk dom? Et dybtliggende moralsk forbud imod at slå ihjel? Hvilke konklusioner kan vi drage på baggrund af dem om forholdet imellem vores mavefornemmelser, den menneskelige natur og vores evne til at være moralske?  

I bogen trækker jeg på en lang række historiske eksempler og den seneste forskning fra de filosofiske og videnskabelige studier af emotioner for at undersøge forholdet imellem kognition og emotion gennem det specifikke fokus på gerningsmands-afsky. Bogen foreslår en kontekstuel forståelse af emotioner, hvor en persons miljø er med til at forme deres følelsesmæssige reaktioner og deres hermeneutiske udstyr, dvs. de begreber og kategorier, som de bruger til at forstå deres følelsesliv og navigere i verden med.

 

Ubehag, bias og diskrimination

Sideløbende med mit arbejde med studier af gerningsmænds følelsesmæssige reaktioner har jeg anvendt den kontekstuelle forståelse af emotioner på en række, mere dagligdagsproblemstillinger. Forskere og debattører har i de seneste år været meget interesserede i følelsen af ubehag og hvilket potentiale denne aversive følelse kan have for at skabe social forandring og sætte spørgsmålstegn ved status quo. Hvad er mulighederne, begrænsningerne og implikationerne af sådanne argumenter og ideer? Og hvordan skelner vi imellem ubehag, der kan være skadeligt for vores helbred og ubehag der kan være værd at udholde og tolerere?

Som postdocforsker på Afdeling for Filosofi og Videnskabsstudier, Roskilde Universitet (støttet af Carlsberg Fondet), og siden hen ved Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination, Aarhus Universitet, har jeg undersøgt det ubehag der kommer fra biases (”interactions-ubehag”) og de samtaler vi har om dem (”opmærksomheds-ubehag”). Jeg har både (i)

sat spørgsmålstegn ved den populære idé om, at der er et inhærent moralsk potentiale i følelsen af ubehag (“The Right to Feel Comfortable: Implicit Bias and the Moral Potential of Discomfort”, Munch-Jurisic, 2020a), og (ii) argumenteret for behovet for aktivt og bevidst at gå imod vores tendens til at favorisere de mest behagelige sociale miljøer (“Against comfort: political implications of evading discomfort,” Munch-Jurisic 2020b).

 

Angst, stress og begrebslig deprivation

På tværs af de mange forskellige domæner, hvor jeg har undersøgt aversive følelser, står der en central konklusion frem. Agenter forstår deres følelsesmæssige og kropslige reaktioner gennem de hermeneutiske ressourcer, som de har absorberet fra den sociale verden omkring dem. Vores hermeneutiske ressourcer forstår jeg både som mentale genveje og heuristikker (som kognitive biases og scripts) og de mere bevidste begreber, principper og ideer, som vi bruger til at reflektere og overveje. Præcis hvilke hermeneutiske redskaber vi har tilgængeligt kommer til at forme og bestemme hvordan vi forstår vores følelser og hvordan vi bliver motiveret af dem. I min seneste forskningsartikel udforsker jeg implikationerne af denne idé ved at sætte fokus på, hvilke muligheder individer har for at forstå deres egne stress- og angsttilstande ("Lost for words: Anxiety, well-being, and the costs of conceptual deprivation" Munch-Jurisic 2021). Jeg argumenterer for at det ikke er nok at fokusere på individets perspektiv, men at vi bliver nødt til at tage den bredere politiske, kulturelle og socioøkonomiske kontekst i betragtning. Nogle personer oplever simpelthen mere stress i deres miljø og desuden at de ikke har de nødvendige hermeneutiske ressourcer til at forstå og håndtere deres stress, ubehag og angst. Det er kun muligt at forstå hvad sådan ”begrebslig deprivation” er og hvilke skadelige konsekvenserne den kan have for den enkelte, hvis teorier om stress og angst rykker udover individuelle perspektiver.

Undervisnings- og vejledningsområder

  • Videnskabsteori, fællesforelæsninger, ToRS, 2023-
  • Humaniora i Praksis, ToRS, fællesforelæsninger 2023-
  • Minoritetsforskningens teorier, KA og BA  Efterår 2020-
  • "Afskyens Politik: Fra Aversion til Dehumanisering", KA og BA tilvalg, Minoritetsstudier, TORS, KU, 2015-2016, Forår 2022-
  • "Normalitet og afvigelse", efterår 2021
  • "Etik efter Auschwitz", foråret 2011 KA, Filosofi, MEF, KU
  • Følelsernes filosofi
  • Feministisk filosofi
  • Social epistemologi
  • Praktisk filosofi (etik og moralfilosofi, politisk filosofi)
  • Kritisk teori (Adorno og Horkheimer, Habermas)
  • Immanuel Kant, Hannah Arendt
  • Holocaust og folkedrab

Udvalgte publikationer

  1. Udgivet

    Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings

    Munch-Jurisic, Ditte Marie, 2022, Oxford University Press.

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogfagfællebedømt

  2. Lost for words: anxiety, well-being, and the costs of conceptual deprivation

    Munch-Jurisic, Ditte Marie, 2021, I: Synthese. 199, s. 13583–13600

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

  3. Against comfort: Political implications of evading discomfort

    Munch-Jurisic, Ditte Marie, 1 maj 2020, I: Global Discourse: An interdisciplinary journal of current affairs. 2020, 2-3, s. 277-297 21 s.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

  4. Udgivet

    The Right to Feel Comfortable: Implicit Bias and the Moral Potential of Discomfort

    Munch-Jurisic, Ditte Marie, jan. 2020, I: Ethical Theory and Moral Practice. 23, s. 237–250 14 s.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

  5. Udgivet

    Perpetrator Disgust: A Morally Destructive Emotion

    Munch-Jurisic, Ditte Marie, 2018

    Publikation: AndetAndet bidragForskning

ID: 21026991