Jeg peger på, at visse fortælle-fænomener synes at gå tabt, hvis man ukritisk insisterer på en opdeling mellem fortalt historie og fortællende diskurs, idet disse fænomener går på tværs af opdelingen mellem fortalt historie og formidlende diskurs. I artiklen forsøger jeg at redegøre for, hvorledes en sådan opdeling ofte involverer en fejlagtig opfattelse af, hvad handling er, hvordan handling skildres i litteratur og hvilken funktion de fortalte handlinger ofte har i fortællinger.