Denne afhandling præsenterer en undersøgelse af lydmiljøanalysens metodologi med henblik på dennes relevans i moderne byrum. I lyset af en tiltagende opmærksomhed på byens lyd overvejes det, hvordan lydens bidrag til den urbane erfaringsverden artikuleres inden for eksisterende teoritraditioner, ligesom perspektiver for alternative beskrivelseskategorier skitseres.

Et væsentligt afsæt for lydmiljøanalysens tradition er komponisten og musikpædagogen R. Murray Schafers arbejde i forbindelse med World Soundscape Project, hvor Schafer udvikler metoder til registrering, beskrivelse, analyse, vurdering og design af lydlandskaber. I denne afhandlings kapitel 2 præsenteres en grundig læsning af Schafers udgivelser i forbindelse med World Soundscape Project. Der lægges vægt på at identificere de kulturteoretiske og normativt-æstetiske positioner i Schafers arbejde, i kraft af hvilke soundscapeanalysen udvikler en klar anti-urban optik. Særligt undersøges Schafers mere eller mindre reflekterede inspiration fra samtidige amerikanske tænkere som Marshall McLuhan og John Cage.

Som en alternativ indgang til det auditive erfaringsfelt introduceres territorialitetsbegrebet i kapitel 3. Konrad Lorenz’ etologiske territorialitetsbegreb undersøges med udgangspunkt i dennes Das sogenannte Böse, og en løst underbygget tese om territorialitetens aggressionsafhængighed søges i første omgang dekonstrueret ud fra Lorenz’ egne begreber. Dernæst præsenteres Gilles Deleuze og Felix Guattaris rekonstruktion af etologien med henblik på at forskyde dennes substantielle og aggressionsafhængige territorialitetsbegreb til et praksisfelt, der har at gøre med udveksling af mærker – først og fremmest af lydlig karakter.

I forlængelse af Deleuze og Guattaris perspektivrige teori om territorialisering og ritornellen introduceres der i kapitel 4 et andet begrebskompleks specifikt knyttet til lydmiljøanalysen, nemlig Jean-François Augoyards og det øvrige CRESSON-forskningcenters arbejde med lydvirkninger som specifikke fortolkninger af kontekstuel lyd. Ved at søge tilbage i Augoyards forfatterskab etableres forbindelse til såvel hverdagslivsforskingen som Deleuze og Guattaris arbejde med territorialitet. Lydvirkningen læses i forlængelse heraf som en måde, hvorpå omgivelserne mærkes.

I et afsluttende analysekapitel afprøves de præsenterede teorikomplekser i analysen af et konkret suburbant byområde i udkanten af Osaka i Japan. En særlig betoning af byrummets sanselige kvaliteter i Japan skitseres gennem Roland Barthes, Robert Venturi, Botond Bognar og Toyo Ito. Det er muligt, at lyden her spiller en anderledes markant rolle i udformningen af fleksible og dynamiske byrum, selv om der næppe er tale om et kulturspecifikt fænomen. Snarere tænkes casematerialet som en relevant generator for udviklingen og afprøvningen af lydmiljøanalysens beskrivelsespotentiale i en urban kontekst.