Artiklen sammenligner indledningen til Frygt og Bæven med den opbyggelige tale, "Bekræftelsen i det indvortes Menneske" og viser, hvorledes det paradokse trosbegreb i Frygt og Bæven står i skarp modsætning med det nærmest naive trosbegreb i den opbyggelige tale. Der argumenteres for, at de to trosbegreber er uforenelige, og at Frygt og Bæven er udtryk for den genuine, originale Kierkegaardske tænkning, medens trosbegrebet i Frygt og Bæven ikke er afgørende forskelligt fra det, man fx finder hos Mynster.