I artiklen diskuteres beskrivelsen af øjne og perception i J.P. Jacobsens roman Niels Lyhne (1880). Det analyseres det, hvordan Jacobsen håndterer de ændringer på dette felt, som Darwins udviklingshistorie bidrog til, og som udforskedes i detaljer af den tyske fysiolog Hermann von Helmholtz. Der argumenteres for, at Jacobsen i sin roman undersøger de epistemologiske konsekvenser af de ændringer, der var foregået i forståelsen af perceptionen. Der peges på, at Jacobsen i særlig grad betoner begrænsningerne i det enkelte individs tilgang til viden om sig selv og den omgivende verden. Herved belyses forholdet mellem J.P. Jacobsens litterære værker og hans engagement som oversætter og formidler af Darwin fra en ny vinkel. I stedet for at se på tematiske sammenfald med Darwin undersøges de metodologiske og epistemologiske. Herved bliver det tydeligt, at Jacobsen ikke bare indoptager og formidler Darwin. Han er derimod også opmærksom på, hvilke eksistentielle konsekvenser teorien har som betydningsramme for den enkelte, og anvender disse i en formfornyelse af litteraturen.