Artiklen opfatter kvinders særlige drikkemønstre som et udslag af kultur og ikke (blot) som en konsekvens af kvindens særlige biologi. Udgangspunktet er, at drikkeri ikke passer sammen med den traditionelle kvinderolle. Endnu værre er det dog, hvis kvinder drak i offentligheden. Det er formentlig forklaringen på, at kvinders særlige drikkemønstre ikke var sociale, men foregik skjult i hjemmet og derfor, når de blev opdaget, var langt mere fremskredne, sagde man. Deraf følger, at selv et moderat kvindedrikkeri i offentlighed i løbet af 19.tallet blev brugt som et slagkraftigt emancipationssymbol, en måde at vise på, at kvinden ville offentligheden og ikke var dikteret af hensynet til hjem og børn. I moderne tid er symbolværdien skiftet, og den offentlige ædruelighed er blevet et mandligt karrieresymbol, som kvinder igen har overtaget.