Artiklen præsenterer et studie af bebyggelsens udvikling i Vestjyllands ældre jernalder. Der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt ”den vandrende landsby” , forstået som en omkringflyttende bebyggelse placeret indenfor et velafgrænset ressourceområde, kan bruges som forklaringsmodel for den generelle bebyggelsesudvikling igennem hele ældre jernalder. Det regionale perspektiv viser en mere kompleks udvikling med stedkontinuitet over lange tidsrum i visse områder, men en betydelig diskontinuitet i andre områder. Udviklingen søges forklaret dels i landskabets udvikling, dels i udviklingen af sociale systemer og ændrede økonomiske udnyttelsesmønstre