Den danske enevælde er et barn af krigen, for den blev indført i kølvandet på de katastrofale Karl Gustav-krige 1657-60. Frederik III udnyttede krisen til at kuppe sig til enevælden, der betød militær sikkerhed for landet, men også tårnhøje skatter. Selv om Kongeloven 1665, der er Europas eneste enevældige forfatning, lyder som opskriften på det perfekte diktatur, holdt de danske konger også efter enevælden fast ved retssamfundet. Gradvist fik embedsmændene mere og mere magt, og kongen begyndte at opfatte sig som statens tjener snarere end dens ejer.