Artiklen viser at opfattelsen af grønlændere i 1800-tallet var præget af en distinkt moderne repræsentationspraksis, hvor "de andre" blev forstået i et komparativt antropologisk perspektiv. Ekspeditionerne til den endnu ukoloniserede østkyst var vigtige i forhold etableringen af et essensialiseret billede af ægte grønlandskhed, hvor sælfangere i kajakker udtrykte det egentligt grønlandske. Opfattelsen af grønlandskhed som uløseligt knyttet til billeder af fangere og kajakker blev cementeret i forstanderskabsordningen (permanent fra 1862/63), hvor de dygtigste fangere blev privilegeret på forskellig vis.