Internationale miljøorganisationer stod i 1970'erne og 1980'erne bag årelange kampagner mod kommercielt sældrab. Selvom canadiske sælfangere og de europæiske befolkninger var den egentlige hovedmålgruppe fik kampagnerne hårdest konsekvenser for grønlandske og canadiske inuitter. De arktiske sælfangere var afhængige af pengeindkomsten fra salg af sælskind og et drastisk fald i de globale sælskindspriser fjernede denne indtægtskilde. I en artikel af Jeppe Høst gives der en kort historisk baggrund for sælkampagnerne og et indblik i hvordan inuit sælfangerens blandede naturalie- og pengeøkonomi kunne blive det største offer i kampagnerne. "På trods af at organisationer som Greenpeace og International Fund for Animal Wellfare (IFAW) havde forståelse for inuitternes bekymringer, blev denne forståelse aldrig omsat til faktiske ændringer i kampagnen."