I japanske kilder fra især slutningen af Kamakura-perioden (1185-1333) findes der mange henvisninger til såkaldte "onde bander" (akutô), som tilsyneladende hærgede provinserne og begik mord, ildspåsættelse, ran og tilfældig vold. I løbet af de seneste 15-20 år har der blandt japanske historikere været stor  interesse for dette fænomen, og det er ofte blevet hævdet, at akutô'erne var socialt marginaliserede grupper. Denne artikel forsøger ikke at give endnu en definition af disse grupper, men søger i stedet at undersøge hvilke netværk og sociale sammenhænge, akutô'erne indgik i. Det påvises, at disse grupper var langt fra marginaliserede, og at de ofte var en integreret del af både lokale landsbysamfund og bredere sociale netværk.