Denne afhandling undersøger gennem fire artikler forholdet mellem syntaksforståelse og læseforståelse blandt elever på mellemtrinnet og metodiske problemstillinger forbundet med dette undersøgelsesfelt. Afhandlingen består af fire artikler. De første to artikler undersøger dimensionaliteten af syntaksforståelse og ordforråd og forholdet mellem syntaksforståelse og læseforståelse. Begge artikler finder at syntaksforståelse og ordforråd udgør separate kilder til individuelle forskelle i sprogforståelse, og at syntaksforståelse forklarer unik variation i læseforståelse efter at have kontrolleret for ordafkodning, ordforråd og arbejdshukommelse. Disse resultater indikerer at
syntaksforståelsesevne og ordforrådsstørrelse varierer delvist uafhængigt af hinanden, og at nogle børn har vanskeligheder med at forstå tekster fordi de har svært ved at bruge syntaktiske signaler til at sætte betydningen af individuelle ord sammen til propositioner.
De sidste to artikler i afhandlingen har en mere metodisk tilgang og undersøger
hvordan testformat påvirker hvad syntaksforståelsestest måler. En af artiklerne fokuserer på det at syntaksforståelsestest tester forståelsen af sætninger som adskiller sig fra den slags sætninger børn har brug for at forstå i praksis. Mere specifikt indeholder testsætninger ofte flere diskursivt nye leksikalske nominalfraser, hvilket muligvis stiller store krav til leksikalsk adgangseffektivitet. Artiklen finder at selvom børns forståelsespræcision bliver signifikant påvirket af tilstedeværelsen af nye leksikalske nominalfraser, så er effekterne så små at de sandsynligvis ikke har praktiske konsekvenser. Ydermere synes syntaksforståelsestest at måle de samme individuelle forskelle uanset om nominalfraserne er diskursivt nye eller ej. Den anden metodiske artikel sammenligner tre forskellige formater af syntaksforståelsestest: TROG-2,
sætningsgentagelse og whodunnit. Artiklen finder at de tre test kun delvist måler det samme konstrukt på trods af at de beskrives som mål for det samme. Som det nok vigtigste resultat viser sætningsgentagelse sig at være mere et generelt sprogforståelsesmål end et mål for specifikt syntaksforståelse, og i modsætning til TROG-2 og whodunnit-testen forklarer sætningsgentagelse ikke signifikant variation i læseforståelse efter kontrolmål. Denne forskel mellem testformater kan i nogen grad forklare hvorfor nogen studier ikke finder et unikt bidrag fra syntaksforståelse til læseforståelse. Samlet set finder afhandlingen belæg for at individuelle forskelle i syntaksforståelse udgør en kilde til individuelle forskelle i læseforståelse. Det næste skridt for fremtidige studier er at undersøge om og hvordan man kan forbedre børns læseforståelsesfærdigheder ved at instruere i syntaksforståelse.