”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås”: Når 6.A. læser Franz Kafka

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås” : Når 6.A. læser Franz Kafka. / Johansen, Martin Blok.

I: Acta Didactica Norden, Bind 9, Nr. 1, 2015, s. 1-20.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Johansen, MB 2015, '”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås”: Når 6.A. læser Franz Kafka', Acta Didactica Norden, bind 9, nr. 1, s. 1-20. <https://www.journals.uio.no/index.php/adno/article/view/1391>

APA

Johansen, M. B. (2015). ”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås”: Når 6.A. læser Franz Kafka. Acta Didactica Norden, 9(1), 1-20. https://www.journals.uio.no/index.php/adno/article/view/1391

Vancouver

Johansen MB. ”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås”: Når 6.A. læser Franz Kafka. Acta Didactica Norden. 2015;9(1):1-20.

Author

Johansen, Martin Blok. / ”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås” : Når 6.A. læser Franz Kafka. I: Acta Didactica Norden. 2015 ; Bind 9, Nr. 1. s. 1-20.

Bibtex

@article{419dc9eb7c1047cda043801d58323a1a,
title = "”Jeg har forst{\aa}et den s{\aa}dan, at den ikke skal forst{\aa}s”: N{\aa}r 6.A. l{\ae}ser Franz Kafka",
abstract = "Hvilke tekster kan man tillade sig at pr{\ae}sentere for b{\o}rn i skolens undervisning? Det er det hovedsp{\o}rgsm{\aa}l, der stilles i denne artikel. Artiklens afs{\ae}t er et observations- og interviewstudie af en dansk 6. klasses l{\ae}sning og analyse af tekster af forfattere som Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij og Marcel Proust. Med udgangspunkt i en antagelse om, at litteratur for b{\o}rn ikke n{\o}dvendigvis skal tilgodese b{\o}rns interesser og umiddelbare lyst, men indimellem ogs{\aa} v{\ae}re litteratur, som de ikke n{\o}dvendigvis forst{\aa}r – noget der flytter, stiller sp{\o}rgsm{\aa}l og m{\aa}ske endda chokerer – unders{\o}ges fors{\o}gsvis en type litteratur, som ellers udgr{\ae}nses fra skolens litteraturundervisning, og herigennem diskuteres forestillinger om, hvad litteratur for b{\o}rn er eller kan v{\ae}re. I denne diskussion pr{\ae}senteres tre teoretisk forankrede begreber, nemlig uforudsigelighed, defamiliesering og adkomst, som efterf{\o}lgende anvendes til at f{\aa} greb om den empiriske del af unders{\o}gelsen. Artiklen fors{\o}ger ikke at fremstille et unuanceret billede af, at alle b{\o}rnene er lige begejstrede for de nye tekster. Men den fremviser et billede af en klasse, hvor der bliver f{\o}rt eksplosive litteratursamtaler om dem – og uanset, om man er et af de b{\o}rn, der synes godt om teksterne, om man bliver irriteret, udfordret eller provokeret af dem, bliver de aldrig oplevet som intetsigende eller uvedkommende. Dermed kan artiklen ogs{\aa} betragtes som en diskussion af den udpr{\ae}gede fagdidaktiske indstilling, at l{\ae}reren skal v{\ae}lge litteratur, der er s{\ae}rligt tilpasset b{\o}rn: litteratur med ”en typografi og et layout, som g{\o}r den tilpas let at l{\ae}se, og en sproglig form og en begrebsverden, som er passende i forhold til elevernes udvikling”, som det fx hedder i styringsdokumentet F{\ae}lles m{\aa}l, der i Danmark anvendes til planl{\ae}gning af den daglige undervisning (UVM, 2009, s. 41).",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, adkomst, Franz Kafka, defamiliesering, uforudsigelighed, litteraturundervisning, fagdidaktik",
author = "Johansen, {Martin Blok}",
year = "2015",
language = "Dansk",
volume = "9",
pages = "1--20",
journal = "Acta Didactica Norden",
issn = "1504-9922",
publisher = "Acta Didactica Norge",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - ”Jeg har forstået den sådan, at den ikke skal forstås”

T2 - Når 6.A. læser Franz Kafka

AU - Johansen, Martin Blok

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Hvilke tekster kan man tillade sig at præsentere for børn i skolens undervisning? Det er det hovedspørgsmål, der stilles i denne artikel. Artiklens afsæt er et observations- og interviewstudie af en dansk 6. klasses læsning og analyse af tekster af forfattere som Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij og Marcel Proust. Med udgangspunkt i en antagelse om, at litteratur for børn ikke nødvendigvis skal tilgodese børns interesser og umiddelbare lyst, men indimellem også være litteratur, som de ikke nødvendigvis forstår – noget der flytter, stiller spørgsmål og måske endda chokerer – undersøges forsøgsvis en type litteratur, som ellers udgrænses fra skolens litteraturundervisning, og herigennem diskuteres forestillinger om, hvad litteratur for børn er eller kan være. I denne diskussion præsenteres tre teoretisk forankrede begreber, nemlig uforudsigelighed, defamiliesering og adkomst, som efterfølgende anvendes til at få greb om den empiriske del af undersøgelsen. Artiklen forsøger ikke at fremstille et unuanceret billede af, at alle børnene er lige begejstrede for de nye tekster. Men den fremviser et billede af en klasse, hvor der bliver ført eksplosive litteratursamtaler om dem – og uanset, om man er et af de børn, der synes godt om teksterne, om man bliver irriteret, udfordret eller provokeret af dem, bliver de aldrig oplevet som intetsigende eller uvedkommende. Dermed kan artiklen også betragtes som en diskussion af den udprægede fagdidaktiske indstilling, at læreren skal vælge litteratur, der er særligt tilpasset børn: litteratur med ”en typografi og et layout, som gør den tilpas let at læse, og en sproglig form og en begrebsverden, som er passende i forhold til elevernes udvikling”, som det fx hedder i styringsdokumentet Fælles mål, der i Danmark anvendes til planlægning af den daglige undervisning (UVM, 2009, s. 41).

AB - Hvilke tekster kan man tillade sig at præsentere for børn i skolens undervisning? Det er det hovedspørgsmål, der stilles i denne artikel. Artiklens afsæt er et observations- og interviewstudie af en dansk 6. klasses læsning og analyse af tekster af forfattere som Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij og Marcel Proust. Med udgangspunkt i en antagelse om, at litteratur for børn ikke nødvendigvis skal tilgodese børns interesser og umiddelbare lyst, men indimellem også være litteratur, som de ikke nødvendigvis forstår – noget der flytter, stiller spørgsmål og måske endda chokerer – undersøges forsøgsvis en type litteratur, som ellers udgrænses fra skolens litteraturundervisning, og herigennem diskuteres forestillinger om, hvad litteratur for børn er eller kan være. I denne diskussion præsenteres tre teoretisk forankrede begreber, nemlig uforudsigelighed, defamiliesering og adkomst, som efterfølgende anvendes til at få greb om den empiriske del af undersøgelsen. Artiklen forsøger ikke at fremstille et unuanceret billede af, at alle børnene er lige begejstrede for de nye tekster. Men den fremviser et billede af en klasse, hvor der bliver ført eksplosive litteratursamtaler om dem – og uanset, om man er et af de børn, der synes godt om teksterne, om man bliver irriteret, udfordret eller provokeret af dem, bliver de aldrig oplevet som intetsigende eller uvedkommende. Dermed kan artiklen også betragtes som en diskussion af den udprægede fagdidaktiske indstilling, at læreren skal vælge litteratur, der er særligt tilpasset børn: litteratur med ”en typografi og et layout, som gør den tilpas let at læse, og en sproglig form og en begrebsverden, som er passende i forhold til elevernes udvikling”, som det fx hedder i styringsdokumentet Fælles mål, der i Danmark anvendes til planlægning af den daglige undervisning (UVM, 2009, s. 41).

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - adkomst

KW - Franz Kafka

KW - defamiliesering

KW - uforudsigelighed

KW - litteraturundervisning

KW - fagdidaktik

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 9

SP - 1

EP - 20

JO - Acta Didactica Norden

JF - Acta Didactica Norden

SN - 1504-9922

IS - 1

ER -

ID: 135760483