Artiklen handler om kronologisk betinget variation i ”de klassiske ømål”, de dialekter der tales af landboere født omkring 1850–1900 på Sjælland, Møn, Lolland-Falster, Fyn med omliggende øer. På grundlag af Ømålsordbogens samlinger beskriver artiklen en række eksempler på udtaleændringer der medfører en tilnærmelse til rigsmålet, men ikke nødvendigvis en overensstemmelse med det, en type udtaleændring der formentlig er karakteristisk for tiden. Analysen sammenholdes med beskrivelsen i Kort over de danske Folkemaal (Bennike & Kristensen 1898–1912), og det vises at beskrivelsen dér undertiden er arkaiserende.