En analyse af den geografiske og sociale udbredelse af dødsfaldene under den store pestepidemi i Helsingør 1711. Det er tydeligt, at pesten ramte visse, især fattige familier meget hårdt, mens andre familier helt gik fri. Nogle gader var næsten uddøde efter epidemien, mens andre knap nok var berørte af sygdommen.  Udbredelsesmønstrene tyder på en smitte fra menneske til menneske med lopper som vektor.