Interaktionen i den danske retssal er undersøgelsesgenstand for dette kandidatspeciale. På baggrund af autentiske lydoptagelser af fire retssalsinteraktioner undersøges sproglige problemstillinger, der opstår, når advokater, som repræsentanter for det danske retsvæsen, interagerer med tiltalte, der har andre modersmål end dansk. Med udgangspunkt i konversationsanalytisk undersøgelse af data finder jeg, at det er ganske vanskeligt at afgøre, hvornår der opstår sproglige problemstillinger, der entydigt kan tilskrives, at den tiltalte ikke har dansk som modersmål. Det er således ikke muligt at undersøge sproglige problemstillinger, der måske (måske ikke) udspringer af tiltaltes danskkompetencer, i isolation fra en lang række andre parametre, der påvirker interaktionen. Brugen af reparatur (Sacks, Schegloff, & Jefferson 1977) betragtes normalt som udtryk for, at de interagerende orienterer sig mod eventuelle udfordringer i forbindelse med deres løbende forståelsesetablerende arbejde. Tilstedeværelsen af reparatursekvenser i interaktion mellem modersmålstalende og ikke-modersmålstalende kan således være udtryk for, at de interagerende som følge af deres forskellige sproglige og kulturelle baggrunde oplever en potentiel trussel mod intersubjektiviteten. Men jeg finder, at de retslige aktører yderst sjældent orienterer sig mod sproglige problemstillinger, der er forbundet med tiltaltes dansksproglige kompetencer. De orienterer sig derimod mod interaktionens overordnede formål, som i første omgang er at finde ud af, hvorvidt tiltalte har begået de strafbare forhold, retssagen drejer sig om, og dernæst at udmåle straffen. Det betyder, at de professionelle retslige aktører i højere grad orienterer sig mod at placere tiltalte på gerningsstedet, kortlægge hændelsesforløbet og vurdere tiltaltes troværdighed i forhold til de forklaringer, han tidligere har afgivet under politiafhøringen og i grundlovsforhøret. Og det betyder, at tilstedeværelsen af reparatur i denne kontekst ikke uden videre kan betragtes som udtryk for sproglige problemstillinger, eller at de interagerende oplever udfordringer i forbindelse med at opretholde fælles forståelse. Tilstedeværelsen af reparatur kan derimod betragtes som et interaktionelt fænomen, der opstår som følge af advokaternes afhøringsteknik, mens fraværet af reparatur kan betragtes som advokaternes orientering mod de juridiske aspekter af retssagen.