Sprogligt set er grænselandet mellem Danmark og Tyskland kendetegnet ved en interessant og broget historie. De omskiftelige nationale tilhørsforhold har haft stor betydning for sprogbrugen i det, der i dag er Sønderjylland. Historien har haft betydning for, hvornår man gik fra at tale det ene til det andet sprog og fra den ene eller anden dialekt i de forskellige egne, men også for at sønderjysk i dag er den dialekt, der står stærkest i Danmark. Artiklen giver en oversigt over resultaterne af en ny undersøgelse af brug af dialekt tre forskellige steder i Danmark, der viser, at det kun er unge i Sønderjylland, der bruger dialekt som deres umarkerede hverdagssprog. Herefter fokuserer artiklen på årsagerne til, at det forholder sig sådan og slutter af med et bud på, hvordan det kommer til at gå sønderjysk i fremtiden.