Denne artikel diskuterer radioreportagen som genre i Statsradiofoniens/Danmarks Radios/DR’s historie (fremover DR). Med afsæt i bestemmelser af den primært skriftlige reportagegenre og ved hjælp af Charles Sanders Pierces semiotik udvikles en genredefinition for radioreportagen, som inkluderer det lydlige aspekt. Grundantagelsen er, at radioreportagen i kraft af dens indeksikalske lyd afspejler, reflekterer og udvikler måder hvorpå den moderne verden er blevet erfaret. Reportagens form er ikke bare et tilfældigt resultat af samspillet mellem teknologi, reporter og stof, den afspejler og producerer en lyd- og lyttekultur, som har været i rivende udvikling gennem det 21. Århundrede. I artiklens anden del introduceres en analytisk optik, der gør det muligt at undersøge de måder, hvorpå indeksikalsk lyd giver mening i radioreportager. Med udgangspunkt i et begreb om auditiv grammatik bestemmes indledende niveauer i en radioæstetisk analyse af radioreportager.