Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. / Albris, Sofie Laurine.

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 331 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Albris, SL 2017, Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

APA

Albris, S. L. (2017). Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Albris SL. Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 331 s.

Author

Albris, Sofie Laurine. / Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 331 s.

Bibtex

@phdthesis{8031887ecad64a629dc7dae01b65e300,
title = "Stednavne og storg{\aa}rde i Sydskandinavien i 1. {\aa}rtusind",
abstract = "Over de sidste 30 {\aa}r har dansk ark{\ae}ologi afd{\ae}kket en r{\ae}kke store og rige monumentale bebyggelser fra den sene jernalder og vikingetiden. Men hvordan var forholdet mellem disse storg{\aa}rde og deres lokale landskab? I denne afhandling unders{\o}ges stednavne i relation til ark{\ae}ologisk materiale i landskaberne omkring tre storg{\aa}rde fra jernalderen og vikingetiden i Sydskandinavien: Gudme p{\aa} Fyn, Tiss{\o} p{\aa} Vestsj{\ae}lland og Str{\o}by Tofteg{\aa}rd p{\aa} Stevns. I skandinavisk stednavneforskning har man v{\ae}ret optaget af at identificere samfundsstrukturer afspejlet i visse {\ae}ldre stednavnes betydningsindhold i studier af centralitet og magt i landskabet. Afhandlingen argumenterer, at ogs{\aa} de {\ae}ldste bebyggelsesnavne og bos{\ae}ttelsens dynamiske udvikling i langtidsperspektiv er vigtige for at forst{\aa} storg{\aa}rdenes lokalomr{\aa}der. Dette vises gennem analyserne af de tre unders{\o}gelsesomr{\aa}der, der har helt forskellige udtryk, og dermed ogs{\aa} kan formodes at have varierende udviklingsforl{\o}b gennem 1. {\aa}rtusind. Mens Gudme omr{\aa}det var n{\ae}sten tomt for de {\ae}ldste bebyggelses navnetyper, l{\aa} disse t{\ae}t omkring de yngre storg{\aa}rde ved Tiss{\o} og Str{\o}by Tofteg{\aa}rd. Men mens der omkring Gudme og Tiss{\o} ses en aktiv dannelse af torp bebyggelser i sen vikingetid og middelalder er denne udvikling ikke markant p{\aa} Stevns. Afhandlingen fokuserer i to dybdeg{\aa}ende diskussionsafsnit dels p{\aa} navneendelsen -lev, der skal ses som n{\ae}rt forbundet med samfundsudviklingen mellem ca. 300 og 800 e.Kr., og dels p{\aa} baggrunden for dannelsen af sakrale stednavne, der ses som mulige produkter af sociale processer i forbindelse med stormandss{\ae}der og kultcentre.",
author = "Albris, {Sofie Laurine}",
year = "2017",
month = "6",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind

AU - Albris, Sofie Laurine

PY - 2017/6

Y1 - 2017/6

N2 - Over de sidste 30 år har dansk arkæologi afdækket en række store og rige monumentale bebyggelser fra den sene jernalder og vikingetiden. Men hvordan var forholdet mellem disse storgårde og deres lokale landskab? I denne afhandling undersøges stednavne i relation til arkæologisk materiale i landskaberne omkring tre storgårde fra jernalderen og vikingetiden i Sydskandinavien: Gudme på Fyn, Tissø på Vestsjælland og Strøby Toftegård på Stevns. I skandinavisk stednavneforskning har man været optaget af at identificere samfundsstrukturer afspejlet i visse ældre stednavnes betydningsindhold i studier af centralitet og magt i landskabet. Afhandlingen argumenterer, at også de ældste bebyggelsesnavne og bosættelsens dynamiske udvikling i langtidsperspektiv er vigtige for at forstå storgårdenes lokalområder. Dette vises gennem analyserne af de tre undersøgelsesområder, der har helt forskellige udtryk, og dermed også kan formodes at have varierende udviklingsforløb gennem 1. årtusind. Mens Gudme området var næsten tomt for de ældste bebyggelses navnetyper, lå disse tæt omkring de yngre storgårde ved Tissø og Strøby Toftegård. Men mens der omkring Gudme og Tissø ses en aktiv dannelse af torp bebyggelser i sen vikingetid og middelalder er denne udvikling ikke markant på Stevns. Afhandlingen fokuserer i to dybdegående diskussionsafsnit dels på navneendelsen -lev, der skal ses som nært forbundet med samfundsudviklingen mellem ca. 300 og 800 e.Kr., og dels på baggrunden for dannelsen af sakrale stednavne, der ses som mulige produkter af sociale processer i forbindelse med stormandssæder og kultcentre.

AB - Over de sidste 30 år har dansk arkæologi afdækket en række store og rige monumentale bebyggelser fra den sene jernalder og vikingetiden. Men hvordan var forholdet mellem disse storgårde og deres lokale landskab? I denne afhandling undersøges stednavne i relation til arkæologisk materiale i landskaberne omkring tre storgårde fra jernalderen og vikingetiden i Sydskandinavien: Gudme på Fyn, Tissø på Vestsjælland og Strøby Toftegård på Stevns. I skandinavisk stednavneforskning har man været optaget af at identificere samfundsstrukturer afspejlet i visse ældre stednavnes betydningsindhold i studier af centralitet og magt i landskabet. Afhandlingen argumenterer, at også de ældste bebyggelsesnavne og bosættelsens dynamiske udvikling i langtidsperspektiv er vigtige for at forstå storgårdenes lokalområder. Dette vises gennem analyserne af de tre undersøgelsesområder, der har helt forskellige udtryk, og dermed også kan formodes at have varierende udviklingsforløb gennem 1. årtusind. Mens Gudme området var næsten tomt for de ældste bebyggelses navnetyper, lå disse tæt omkring de yngre storgårde ved Tissø og Strøby Toftegård. Men mens der omkring Gudme og Tissø ses en aktiv dannelse af torp bebyggelser i sen vikingetid og middelalder er denne udvikling ikke markant på Stevns. Afhandlingen fokuserer i to dybdegående diskussionsafsnit dels på navneendelsen -lev, der skal ses som nært forbundet med samfundsudviklingen mellem ca. 300 og 800 e.Kr., og dels på baggrunden for dannelsen af sakrale stednavne, der ses som mulige produkter af sociale processer i forbindelse med stormandssæder og kultcentre.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

ID: 181023790