Franz Kafka blev berømt i årene efter Anden Verdenskrig, i skyggen af atomtruslen og det 20. århundredes totalitarisme. Dengang lå det lige for at fortolke hans forfatterskab som et budskab fra en "kafkask" verden hvor det magtesløse menneske uvægerligt må bukke under for meningsløse bureaukratiske magter.

Men Kafkas litterære værker er ikke "kafkaske". Tværtimod drømte han lige fra sine tidligste år om en politisk begivenhed, om et mirakuløst øjeblik hvor menneskene ikke er passive ofre for uforanderlige skæbnemagter, men selvstændige aktører der er i stand til at rokke ved fundamenterne for det fælles liv.

Kafka beskrev selv sit forfatterskab som et stormløb mod grænsen. Hvis man tager ham på ordet, bliver opgaven at forstå hans værker som angreb, som litterære manøvrer der gennemføres for at ændre på den eksisterende tingenes orden. Hans værker er med andre ord ikke budskaber der fortæller om en uforanderlig verden; de er redskaber der skal fremprovokere forandring.

Stormløb mod grænsen handler om litteraturen som politisk redskab. Om at undersøge hvordan Kafka konstruerer sine litterære værker så de stadig, hundrede år efter de blev til, kan fungere som stormløb mod de grænser der giver form til vores fælles verden. I denne bog om en af modernismens vigtigste forfattere forsøger professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm at trække Kafka ud af koldkrigstidens skygge og ind i vores tid.