Nærværende udgivelse sætter fokus på følelser som fænomen og som genstand for analyse. Den placerer sig dermed inden for den forskningsmæssige tendens, som er blevet kaldt “Den affektive vending”, og som har en særlig historisk og filosofisk forbindelse til kønsforskning. Begreber som følelse og affekt skriver sig således ind i kønsforskningens diskussion om forholdet mellem essentialisme og konstruktivisme. Men den historiske og begrebsmæssige forbindelse mellem køn, følelser og det private kan også vise sig at få betydning for de måder, som politiske debatter – fx om asylpolitik og sexarbejde – former sig på.