Irrealitetsmarkører (eller non-realitetsmarkører) såsom betingelsesledsætninger, modalverber og modaladverbier sætter taleren i stand til at kommunikere om fænomener der ikke er en del af det vedkommende opfatter som virkeligheden. Det skyldes at de (blandt andet) fungerer som instruktioner til tilhøreren om at opstille et mentalt rum der med hensyn til realitetsværdi adskiller sig fra det rum der hidtil har dannet baggrund for diskursen. På den måde kan vi i en samtale, eller på skrift, sammen opbygge en mental verden af muligheder, samtidig med at vi holder styr på de forskellige sagsforholds relation til virkeligheden som vi opfatter den. Irrealitetsmarkører illustrerer således på en meget tydelig måde en af de evner vi normalt regner for at være særligt menneskelige: vores evne til at forestille os at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er. Jeg vil i foredraget fremlægge resultaterne af mine korpuslingvistiske undersøgelser af hvis-konstruktioner og modalverber i to meget forskellige typer af dansk talesprog: medarbejdersamtaler og sociolingvistiske interview. Undersøgelserne omfatter grammatiske, tekstlingvistiske, pragmatiske og sociolingvistiske aspekter af sprogbrugen.