Editionshistorien er et forholdsvist nyt forskningsfelt, der siden årtusindeskiftet har vundet international udbredelse og med projektet Dansk Editionshistorie, som denne afhandling er en del af, nu også findes i en dansk kontekst. Afhandlingen beskriver medieskiftet fra trykte til digitale videnskabelige udgaver, der ikke blot ændrer udgivelsespraksis i retning af mere åbenhed i forhold til videreformidling af udgavernes indhold, hvor læseren i stigende grad interagerer med udgaverne på flere niveauer, nemlig som læser, bruger og bidragyder, men også medfører ændringer i udgivernes teoretiske syn på udgaverne under påvirkning af mere overordnede epistemologiske betragtninger om digitale data (bytes), publiceringsmedier (bøger) og modtagere (læsere).
Afhandlingen diskuterer centrale begreber som værk, tekst og dokument og argumenter for, at værkbegrebet bør opfattes a posteriori, da ethvert videnskabeligt udsagn om et værk bygger på værkets tekster. Tekster materialiseres som dokumenter. I trykt form fremstår de som artefakter, direkte afledt af menneskelig ageren, mens de i digital form kan opfattes som objekter med en særlig materialitet, der både kan beskrives forensisk og formelt. Derudover præsenteres forskellige typer af videnskabelige udgaver. Endelig gøres hybridudgaven (dvs. en udgave, der både findes i trykt og digital form) Søren Kierkegaards Skrifter (1997-2013) til genstand for en editionshistorisk analyse.