Hvis man vil mene at "københavnsk sociolingvistik" er alt for snævert som tilbageblik når Frans Gregersen fylder 60, så har man helt bestemt fat i en sandhed. Men sandheden har som bekendt både en kerne og mindst to sider. På den ene side: Det vidtrækkende udsyn og indsyn, langt ud over Valby bakke, har aldrig rokket ved fødselarens grundlæggende forankring i København; han har altid været københavner, i enhver tænkelig forstand. På den anden side: Midt i den vidtfavnende beskæftigelse med så meget andet, af både faglig og administrativ art, har Frans aldrig sluppet taget i det hjertebarn – den efterhånden fyrreårige sociolingvistik – som han mere end nogen anden har stået fadder til i Danmark.