Begrebet relationskompetence er et allestedsnærværende begreb i ledelseskontekst. Der mangler imidlertid videnskabelige bidrag, der præciserer, hvad kompetencen dækker over, og hvordan den udfolder sig i praksis. Denne artikel har til formål at kvalificere og definere begrebet relationskompetence teoretisk og empirisk. Vi fokuserer særligt på samtalen som den mindste analyseenhed, hvor relationskompetencen har sit udtryk, gør indtryk og møder sine udfordringer. I artiklen vil den teoretiske kvalificering derfor blive efterfulgt af en empirisk analyse af, hvordan elementer af relationskompetence kan udspille sig i situeret samtalepraksis mellem en leder og medarbejder.