Árni Magnússon’s rearrangement of paper manuscripts handler om Arne Magnussons (1663-1730) håndskriftsamling og dens tidlige historie. I afhandlingen undersøges Arnes omfattende reorganisering af papirhåndskrifter og vises, at han systematisk ændrede deres fysiske sammensætning. Det er en kodikologisk og samlingshistorisk undersøgelse, som redegør for hyppigheden af omstruktureringer, de brugte arbejdsmetoder og motivationen bag reorganiseringen.

Analysen viser, at størstedelen af håndskrifterne fra den undersøgte tidsperiode er blevet forandret, og at Arnes fremgangsmåde var lagt til rette med henblik på at håndskrifter af forskellig oprindelse og indhold skulle kunne kombineres og tilpasses løbende. Sammensætningerne kunne følge diverse mønstre, men i de fleste tilfælde var formålet med omstruktureringen at støtte forskningsarbejdet med primærkilderne. På et overordnet niveau skabte Arne en fleksibel samling, hvor håndskrifternes fysiske sammensætning bestemtes af hans personlige behov og skiftende præferencer.

Med afhandlingen fremlægges den første sammenhængende beskrivelse af Arnes reorganisering af håndskrifter. Den bidrager dermed til en bedre forståelse af den ofte komplekse fysiske historie af håndskrifterne i Den Arnamagnæanske Samling og deres nuværende sammensætning.