Digi-comm. Sensoric Image Science
Udviklingen af de nye medier er eksplosiv og ændrer markant grundlaget for æstetisk erfaring og identitetsdannelse. Medieæstetisk analyse i dag skal være på forkant med, hvordan vi sanseligt og erfaringsmæssigt bliver udfordret og involveret i det digitale medielandskab. Vi møder hver dag sansepåvirkninger i kommerciel og ikke kommerciel æstetik, der på kompleks vis inddrager hele vores kropslige, sensoriske og emotionelle kapaciteter, og det er en stor nødvendighed for faget at kunne analysere kulturfænomener på alle planer i disse kategorier.
Forskningsemnet er samlet omkring nogle hovedindfaldsvinkler, som er:
- Affekt og interaktion via skærmmedier.
- Indre billeddannelser og ydre billeder. Mellembillederne imellem oplever og oplevet.
- Sensoriske billeder (en glat overflade, musik, en lyd, temperatur - alt sammen bliver omsat til billeder af vores sanseapparat og sensoriske system).
- Mekanisk industrialisering/teknologi (o. 1900) og digital industrialisering/teknologi (o. 2000). Fra lineær forløb til uventede events (hvad bringer det næste klik?).
- Den humane teknologi (den digitale teknologi fremmedgør og nedslider ikke, den udvider - sådan tager det sig ud - den menneskelige interaktions rum og den menneskelige sansning og krop. Det er i sin egen selvforståelse en positiv teknologi).
- Antropomorfiseringen eller ansigtsgørelsen af den ny teknologi, dens medier og af firmaer og institutioner (branding, story-telling, 'connecting people' Nokia).
- Simuleringer - den nye digitale teknologi er særdeles egnet til at lave simuleringer - artificial intelligence, artificial life, robotter, third life, syntetisk biologi etc. - hvordan forholder disse simuleringer sig til andre menneskelige simuleringer som fantasi, erindring, drøm, symboler, metaforer og tanker som 'hvad nu hvis...'
- De små narrativer (minibloking på walls, tommelfinger op, emoticons, oploads af billeder, af links, af videoer er alle små narrativer - som man også kender fra sociolingvistikken). Hvilken fortælling blev ikke udfoldet, men ligger også indlejret i disse fortættede narrativer?
- Den digitale kodes altomfattende indgriben i vores liv - i modsætning til andre teknologier og medier griber den digitale kode ind i alle dele af samfundet, intet og ingen er uberørte. Hvorfor og hvordan?
Bent Fausing: "Skærmens samfund. Den tynde hud"
Der er skærme overalt i samfundet. Det er vanskeligere at finde et rum uden end et med en skærm. Hvad betyder det, at vi får oplevelser, affekter og interaktioner via skærme? Hvordan er skærmens æstetik og hvilke sensoriske eller perceptuelle billeder dannes i dialog med beskuerens indre billeder? Hvordan er i det hele taget den sanselige og sensoriske involvering og relatering via skærme? Det er de centrale spørgsmål for projektet. Projektet inddrager fire konkrete eksempler på skærme - fotografiet (en fortsættelse af bogsiden, spejlet og maleriet), tv (tv- og netreklamer for mobiltelefoner som eksempel), mobiltelefonens display og computerskærmen (netdesign, sociale netværk), der kulturhistorisk er forankrede i bestemte epoker, den mekaniske industrialisering i 1800-tallet og den digitale industrialisering nu.
Mogens Olesen: "E-læring. Digitale muligheder og problematikker for undervisning"
Den traditionelle skole udfordres af de digitale medier, som på flere måder sætter nye rammer for, hvordan undervisning kan praktiseres. E-læring kan defineres som læring, der helt eller delvist baserer sig på digitale hjælpemidler. Projektet søger at skitsere de forskelle aspekter af undervisningen, der påvirkes af e-læring. Der undersøges, hvordan traditionelle lærer- og elevroller påvirkes, idet de interaktive medier åbner muligheder for en mere aktiverende, elevcentreret læring. Generelt set dækker e-læring over digitale potentialer, som kan være med til at redefinere skolen som institution. Den netværksbaserede struktur skaber bedre muligheder for kollaborative læringsprocesser – mellem eleverne, og mellem lærer og elever. De mobile læringsredskaber muliggør, at læringen flyttes uden for skolens mure og integreres mere i det øvrige samfund.
Anna Mrozewicz: "Østblok noir. Forestillinger om 'Østeuropa' i dansk litteratur, essayistik, film og billedkunst ca. 1980 - 2013"
Med udgangspunkt i såkaldt imaginær geografi og kritisk kulturgeografi er det ønsket at redegøre for danske forestillinger om og forandringer i forståelsen af 'Østeuropa' i sidste del af den kolde krig, op igennem halvfemserne og frem til i dag. Et signifikant spørgsmål er, hvorledes det fjerne 'Østeuropa' er rykket nærmere hos yngre danske kunstnere i perioden efter Murens fald, og især efter EUs østudvidelse. Mangel på tydelige grænser i den globaliserede verden post-1989, kendetegnet ved en mulighed for friere bevægelse og symmetrisk udveksling i begge retninger, har åbnet for nye identitetsmæssige spørgsmål, hvilket kommer stærkt til udtryk i den nyere litteratur og kunst om 'Østeuropa'.
Det er især i forhold til de unge kunstneres billeddannelser og oplevelser af 'Østeuropa', koncentreret ikke kun om en intellektuel (som det var tilfældet tidligere), men også kropslig, sanselig og emotionel erfaring, ofte forankret i de nye, digitale mediers muligheder, at en medieæstetisk analyse der tager hensyn til disse dimensioner er relevant og tiltrængt.
Louise Yung Nielsen: "Unge og krop i digitale verdener" (Ålborg Universitets Afdeling i København)
Med udgangspunkt i unges praksis i digitale verdener ønsker projektet at undersøge, hvordan de unge praktiserer relationerne mellem krop, teknologi og medier. På sociale medier opfattes kroppen ofte som fraværende, men den er faktisk særdeles nærværende - blot i nogle nye former. Vi bliver derfor nødt til at gentænke de gamle dikotomier krop-sjæl, offline-online, subjekt-objekt, idet medier og teknologier i højere grad er størrelser, som vi bliver til i samspil med snarere end fremmedgørende enheder. Projektets arbejder med modeblogs som case og vil anskue det digitale medie samt tøjet som teknologier, som bruges i fremskrivningen af selvet.
Krista Stinne Greve Rasmussen: ”Fra bogtryk til digital udgivelse - medietransition og forandrede læserroller i tekstkritiske udgaver”
Udgangspunktet for ph.d.-projektet er en analyse af de forandringer i læserrollerne, som overgangen fra trykte til digitale medier medfører. Læseren af en bogudgave agerer i et stabilt og lukket medie, hvor påvirkningen af selve repræsentationsformen ikke er mulig, hvorimod læseren af en digital udgave har mulighed for at interagere med udgaven og dermed blive både en læser, bruger og udgiver. I projektet arbejdes der specifikt med tekstkritiske udgaver af skønlitterære klassikere, der i bogform kan siges at have foregrebet den digitale udgave med brug af hypertekstspring mellem hovedtekst, noter, varianter og indledninger. Læs resumé. Projektet er en del af forskningsprojektet Dansk Editionshistorie. Krista var medarrangør af et forskerseminar om e-bøger, der blev afholdt på Det Informationsvidenskabelige Akademi den 10. maj 2013.
Merete Carlsson: "Berørt og bevæget. Kropslige tilgange til samtidens mediekunst"
Informations- og kommunikationsteknologi omgiver os i stigende grad. Vi bærer mobiltelefoner og iPods tæt på kroppen, vi er forbundet med trådløse netværk, vi overvåges og aflæses af IT, og derved interagerer vi konstant med computergenerede dimensioner af tid og rum. Dette har konsekvenser for vores forståelse af æstetisk erfaring og af kropslighed. I samtidens mediekunst problematiseres den menneskelige krop som afgrænset størrelse, og vi må derfor gå bort fra distinktioner som beskuer/værk og krop/teknologi og i stedet analysere de nye nuancer i de relationer, vores kroppe involveres i via de nye medier.
Gruppemedlemmer
Navn | Titel | Telefon | |
---|---|---|---|
Bo Jørgensen | Ekstern lektor | +4535329301 | |
Helle Kannik Haastrup | Lektor - forfremmelsesprogrammet | +4535328361 | |
Mogens Olesen | Lektor | +4535328357 |
Kontakt
Lektor Bent Fausing.