I mit igangværende ph.d.-projekt undersøger jeg, hvordan det efternavnetypologiske mellemnavn har etableret sig i det 19. århundrede i Danmark. I denne periode førtes der en restriktiv navngivningspolitik i landet, og det afstedkom blandt andet, at efternavnet blev fastlåst. Dette betød, at det traditionelle patronym efterhånden måtte vige pladsen, og derved ophørte en signifikant identifikationsfaktor i navnet for det enkelte individ. I samme periode blev det efternavnetypologiske mellemnavn mere udbredt i den brede befolkning, og dette kan muligvis være sket som en modreaktion til den restriktive navnelovgivning.
I denne artikel præsenterer jeg nogle meget tidlige statistiske resultater over brugen af mellemnavne i 1800-tallet. Dertil er fokus rettet imod 10 områder: den københavnske gade Åbenrå, købstæderne Skanderborg og Sorø samt landsognene Børglum, Engestofte, Frøslev, Henne, Jørlunde, Stenløse og Østerlarsker.