Studier af personnavnebrugen i middelalderen og århundrederne efter reformationen foreslår ofte relationer mellem et navns popularitet og en helgen, der har båret det pågældende navn. Især hvis den pågældende helgen har været tilstede i hverdagslivet. I forlængelse heraf har jeg undersøgt, om sådanne relationer kan spores i et mindre geografisk område.
Fokusområdet omfatter Skagen Købstad og de seks nordligste kystsogne i Vendsyssel, mens undersøgelsens navnekorpus er skabt ved at registrere områdets mandspersoners navne i folketællingen fra 1787. Områdets navnebrug er sammenlignet med resultaterne fra mit speciale (Kristendommens spor i navnebrugen på Sjælland i 1700- og 1800-tallet), hvor jeg undersøgte lignende forhold i fire købstæder og en række rurale landsogne på Sjælland. I denne artikel er fokus rettet imod tre helgennavne, der synes oplagte som navngivningsmotiver i det vendsysselske område, nemlig konsekrationsnavnet for Skagens kirke, Sankt Laurentius, samt de mest betydningsfulde værnehelgener for de søfarende, Nicolaus og Clemens.