En kartoffel der prøver at efterligne en indvandrer, med sproget

Indeksikalitet og prosodi i Københavnsk multietnolekt


Forelæsning af Nicolai Pharao.

Lige siden Pia Quist begyndte at undersøge multietnolekt i københavnsk sociolingvistik, har prosodien været i fokus hvad angår beskrivelsen af dette registers fonetik. I 2005 kom Gert Foget Hansen og jeg selv med et bud på en kvantificering af det, Pia Quist havde beskrevet som en staccato-agtig rytme. I forbindelse med dén undersøgelse bemærkede vi også, at det så ud til, at ”der var noget med trykgruppemønsteret”, mere konkret et tilsyneladende mindre omfangsrigt fald og stigning i den trykstærke vokal sammenlignet med samme forløb i trykstærke stavelser produceret af jævnaldrende københavnere uden minoritetsetnisk baggrund. Desuden observerede vi en tendens til at højdepunktet for stigningen fra den betonede til den første post-toniske vokal blev nået allerede i slutningen af den trykstærke stavelse. Et uformelt forsøg baseret på resyntese bekræftede, at denne lette modifikation af trykgruppe mønsteret kunne give indtryk af, at taleren talte multietnolekt. Vi fandt også eksempler på helt anderledes globale intonationskonturer i optagelserne af multietnolekttalende, fx en tendens til en helt jævn kontur frem til den sidste trykgruppe i ytringen, som til gengæld var karakteriseret ved et omfangsrigt fald. Sådanne intonationskonturer genkendes ikke fra Nina Grønnums eller John Tønderings arbejder med intonationskonturer i hhv oplæst og spontant talt københavnsk-baseret dansk.

Jeg vil tage fat i de gamle optagelser med multietnolekt og se nærmere på såvel trykgruppemønstre som intonationskonturer for at udbygge beskrivelsen af dette register. Denne beskrivelse er bl.a. nødvendig for at komme videre med at forstå, hvilke træk det er der registergøres og tilknyttes meget specifikke indeksikaliteter som beskrevet af bl.a. Janus Møller og Liva Hyttel-Sørensen og Lian Malai Madsen i deres videre arbejde med etableringen af københavnsk multietnolekt.