Laurine Albris

Sakrale stednavne på/ved jernalderens stormandsmiljøer
Et spørgsmål om hønen eller ægget

I mit igangværende ph.d.-projekt anvender jeg komparative analyser af stednavne og arkæologi til at belyse bebyggelse og landskab omkring yngre jernalders stormandsgårde i Danmark. Undersøgelserne er en del af et forskningsprojekt, der har til formål at belyse hvordan den førkristne religion var organiseret i første årtusind e.Kr.

Jernalderens og vikingetidens stormandsgårde formodes at få en større rolle i og en voksende kontrol over kulten og religionen gennem første årtusind. De to vigtigste stormandsgårde i undersøgelsen er begge nært knyttet til et sakralt navn: Gudme, 'gudernes hjem' på Fyn og Tissø, ’gudens/gudernes/guden Tyrs sø’, på Vestsjælland.

Gudme er blevet en klassisk lokalitet, der har dannet grundlag for modeltænkning om jernalderens religiøse landskab. Også de andre 10 lokaliteter, der bærer varianter af navnet Gudhem, samt navnene i landskabet rundt om Gudme, har været vigtige i denne diskussion. Når det gælder stormandsgården ved Tissø bliver det sakrale navn i tolkningsvarianten 'Tyrs sø' ofte bragt op når udgravninger og fund fra området præsenteres, men stednavnets forhold til materialet og de forskellige tolkningsmuligheder er aldrig blevet diskuteret mere indgående.

Dannelsen af stednavne fordrer en vis konsensus indenfor en gruppe, og de sakrale navne hjælper os til at udpege, hvilke steder der blev betonet i det fælles religiøse liv.

I oplægget stilles spørgsmålet hvilken social kontekst disse sakrale navne kan være opstået i, hvad der var den oprindelige navnebærer, og hvilket kronologisk forhold navnene kan have til de tilknyttede stormandsmiljøer. Det arkæologiske materiale bliver anvendt i en diskussion om hvilke forhold der har givet anledning til stednavnenes dannelse, samt hvilken rolle navnene spillede i det religiøse og sociale landskab.