Forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning

Forskning

NorS har som sin ambition at understøtte stærke forskningscentre og -grupper med stor synlighed nationalt og internationalt. Målsætningen om disses etablering blev formuleret i 2007 og relaterer sig til Det Humanistiske Fakultets vision om et stærkt åbent og innovativt forskningsmiljø og Københavns Universitets målsætning om ”fri og excellent forskning".

Hovedområder

Instituttets centre, grupper og projekter fordeler sig på en række hovedområder, som NorS forskning overordnet kan sammenfattes i:

Arnamagnæansk

På Den Arnamagnæanske Samling er håndskriftstudier og tekstvidenskab kerneområder. Der forskes både i vestnordisk (islandsk, norsk og færøsk) og østnordisk (dansk og svensk).


Audiologopædi

Audiologopædisk forskning retter sig mod sprogvidenskabelige beskrivelser af sprogvanskeligheder, det være sig læsning som talesproglige og auditive vanskeligheder, samt deres årsager og mulige afhjælpning.

Dansk

Forskningen indenfor Dansk beskæftiger sig med sprog, både  dansk og de skandinaviske sprog, litteratur og medier, didaktik, kommunikation, innovation, editionsfilologi og kulturformidling.

Dialektforskning

Dialektforskning foretages bredt inden for dansk talesprog, traditionelle og moderne dialekter, sprogholdninger, institutionelle samtaler m.m.


Finsk

Forskningen i Finsk ved NorS retter sig særligt mod grammatiske fænomener i sproget samt metoder til undervisning af fremmedsprogede.


Indoeuropæisk

Inden for Indoeuropæisk forskes der i, hvordan det oprindelige indoeuropæiske grundsprog må have set ud, og man forsøger at beskrive dets udvikling til de enkelte indoeuropæiske sprog, vi kender i dag.

Kønsforskning

Kønsforskning beskæftiger sig med analyse af køn samt mere overordnede teoretiske, videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske problemstillinger, som vedrører køn.


Lingvistik

Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog. Forskningen tager udgangspunkt i enkeltsprog, idet vi både søger at afdække, hvad der gælder for alle sprog, og hvad der er specielt for bestemte sprog, når  sprogs opbygning, anvendelse og udvikling undersøges.

Navneforskning og runologi

Navneforskningen dækker primært danske og nordiske sted- og personnavne og siden 1990'erne har navneforskere også undervist og forsket i runologi.


Sprogpsykologi

Sprogpsykologisk forskning undersøger forståelser mellem mennesker i kommunikation: hvordan etableres forståelse? Hvornår etableres den ikke – og hvorfor mon? Hvordan løses forståelsesproblemer? Forskningen er tværfaglig ved at integrere sprogvidenskabelige og psykologiske perspektiver.

Sprogteknologi

Instituttets sprogteknologiske forskere udforsker forskningsinfrastruktur og digital humaniora, teknologiske anvendelser, sprogressourcer, maskinlæringsmetoder og multimodal kommunikation.

Se, hvordan instituttets forskningscentre, -grupper og forskningsprojekter fordeler sig på hovedområderne i dette organisationsdiagram.