SCAM Scandinavian Studies in Cultural and Aesthetic Modernity

Modernisering: globalisering, urbanisering, industrialisering, teknologisering

De klassiske områdestudier har været mest interesseret i sociale og politiske forhold. SCAM lægger vægt på de æstetiske og kulturelle dimensioner, hvis produkter betragtes som formet og placeret på et bestemt sted og i en bestemt historie. De forstås derfor bedst i sammenhæng med deres oprindelse og modtagelse. Denne tilgang er på visse måder i konflikt med globaliseringen, der ophæver gængse grænser og helst minimerer lokale sammenhænges betydning og således svækker grundlaget for en lokalt funderet identitet. Et andet ord for det samme er modernisering, dvs. samfundets øgede urbanisering, industrialisering, teknologisering og sekularisering; i det æstetiske felt ytrer moderniseringen sig ofte som formelle eksperimenter, der afprøver dissonansers bæredygtighed.

Lokale traditioner og epoker i moderniseringsprocessen

SCAM tænker det æstetisk-kulturelle felt i forhold til globalisering og modernisering og søger en historisk forståelse af møderne mellem det oftest udefrakommende moderne og allerede eksisterende, lokalt hævdvundne traditioner. Kulturel modernisering kan begribes ud fra rumlige eller tidslige modeller som fx centrum/periferi eller avantgarde/tradition. Den udgår ofte fra et imperialt centrum, hvis paradigme spredes via forskellige strategier. Det gælder således den klassiske højmodernisme 1850-1950, der udgik fra en nordlig transatlantisk metropolkultur, eller den nuværende 'postmoderne' underholdningskultur med centrum i Hollywood. De skandinaviske kulturer udgør her et særlig interessant område, fordi de er atypiske - nordlige og moderne, men samtidig perifere og langt op i det 20. århundrede baseret på agrarøkonomi. Skønt de generelt har været modtagende, findes der historiske perioder eller enkeltfigurer, hvori de skandinaviske kulturer har været prime movers og selvstændigt har udviklet moderne positioner. Det gælder således litteraturen i årene 1870-1910 og skikkelser som fx Kierkegaard, Munch, Aalto, Dreyer, Bergman og Trier.

Kreativ modernisme opstår i samklang med basale kulturforvandlinger, ofte hvor der foregår en forskydning fra agrar tradition til urban modernitet. Bl.a. derfor kan æstetisk-kulturel modernisme levere lærerige erfaringer med usamtidigheder, der melder sig i den aktuelle globaliseringsproces. Fornyelser foregår altid tidsmæssigt forskudt i forhold til nation, sprog, medie osv. Her spiller det en vigtig rolle, om de lokale traditioner gør modstand mod eller hilser det udenlandsk moderne velkommen. Modstanden mod Brandes i 1871 eller Jacob Paludans klager over amerikaniseringen giver et andet forløb end den kulturradikale modernismes omfavnelse af amerikansk kultur og den aktuelle kult af det unationale. Ofte er den lokale elitekultur på samme tid stillet over for invasionen af en ny elitekultur, avantgardedrømme om en ikke-eksklusiv fælleskultur og en ekspanderende kommercielt funderet massekultur. For at forstå processerne er det vigtigt at kende de nationale kulturers forskellige forhold til offentlighed og stat, herunder forvaltningen af borgerlige rettigheder og spørgsmål om fx identitet, køn og religion. Nedslagene af de moderne forvandlinger i det kulturelle felt skal kortlægges med opmærksomhed på fordelingen imellem det lokale, det nationale og det internationale. Deres historisk variable indbyrdes forhold er det frugtbart at perspektivere i forhold til aktuelle tendenser, som fx markedsgørelsen af det æstetiske felt, sejrsgangen for et snævert nytteperspektiv og den generelle destabilisering og svækkelse af betydninger i de dominerende æterbårne medier.

Det generelle historiske og teoretiske perspektiv, der er udfoldet her, kan udmøntes i en række konkrete spørgsmål. Hvordan retfærdiggøres modernisering? Hvordan hænger den sammen med de nationale "forestillede fællesskaber"? Hvordan forestilles det moderne og det lokale (nationalt, urbant, ruralt), som det ud- og indføres i? Hvor og i hvilke medier udspiller forhandlingerne mellem de lokale traditioner og den potentielt universelle modernitet sig? Hvordan foregår det konkret, som oversættelse, overførsel, tilegnelse, assimilation, transformation, eller for at sige det æstetisk, som epigoneri, efterligning, palimpsest, parodi?