Dansk mad: Sproglig etnografisk undersøgelse af globaliserede og nationale diskurser og materialiteter

Bevilling til feltarbejde og forskningsrejser fra Carlsbergfondet til Martha Sif Karrebæk.

Mad udgør mere end næring. Hvad vi spiser eller ikke spiser, med hvem, under hvilke omstændigheder, samt hvordan vi taler og skriver om mad og madrelaterede emner, er vigtige elementer i vore sociale og kulturelle praksisser. Mad har social betydning, og den sociale betydning bliver tilkendegivet, skabt, anfægtet og udviklet igennem mad.

Dette projekt vil undersøge nutidige betydningskonstruktioner om dansk mad: Industriens, iværksætternes og forbrugernes forståelser og brug af begrebet dansk mad, svingende mellem sund og usund; hip og bagudskuende; landlig og urban; og med anknytning til større sociale temaer, som national identitet, diversitet, globalisering, nationalisme, madsikkerhed, miljø, sundhed, kulturel opfindsomhed og tradition.

Forskellige forståelser og anvendelser af begrebet dansk mad kan iagttages i eksempler som:

1) Dansk mad i udlandet forstået som Nyt Nordisk Køkken, og forretningsmæssigt udnyttet som national repræsentation fx i New York;
2) I et mere perifært område, Bornholm, bliver mad brugt til at ændre negative kulturelle associationer og tiltrække en ny type turister og nye investeringer;
3) I den nationale debat er Dansk svinekødsindustri ofte omdiskuteret og svinekødsfrikadeller bliver af nogle set som et element i integreringen af immigranter;
4) Rugbrød er endnu et produkt, som er forbindes med danskhed og som promoveres som sundt. Alligevel er forbruget i tilbagegang.

Som led i et større projekt foretages to feltrejser, en til Bornholm og en til New York City, hvor lingvistiske, semiotiske og etnografiske metoder vil blive anvendt.