Hvordan skaber mennesker sproglig betydning, når vi kommunikerer generelt og når vi kommunikerer om ubeskyttet sex specifikt?

I ph.d.-afhandlingen ”Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis. En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn” videreudvikler Bjarke Damm den integrerede sprogvidenskab ved at vise, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse empirisk, selvom det anvendte teoretiske udgangspunkt ser sproglige tegn som unikke, hvilket vil sige, at de hele tiden forsvinder uigenkaldeligt i takt med at tiden går. Afhandlingen indeholder også originale indsigter med relevans for officiel sundhedskommunikation, angående hvordan mænd der har sex med mænd danner og forhandler betydning om ubeskyttet sex, som kan være med til at forklare, hvorfor der er en ny stigning i antallet af HIV-smittede i denne gruppe.

Sproglig betydningsdannelse hos mennesker, der kommunikerer, er et dynamisk fænomen og for at kunne undersøge det, forudsættes et dynamisk sprogsyn, som den integrerede sprogvidenskab tilbyder med forståelsen af sproget som noget, der skabes i kommunikative processer - men det er ikke uden metodiske og teoretiske komplikationer: Hvordan er det muligt at indsamle sproglige data, når det integrerede sprogsyn mener, at tegnet ikke eksisterer udenfor kommunikationssituationen men konstant skabes som nye, unikke tegn, der igen forsvinder? I kommunikationssituationen genforhandler deltagerne betydningen hele tiden på baggrund af individuelle erfaringer og forventninger, som de integrerer i tegndannelsen.

Damm har valgt et datasæt, som er godt til at undersøge den sproglige betydningsdannelse og refleksive drøftelse, der foregår, hvis partnerne ikke er enige om betydningen. I gruppeinterviews med 4 grupper undersøgte Damm den betydning, parterne knytter til begrebet barebacking (~at ride uden saddel, slang for ubeskyttet sex) samt de koordinationsproblemer, det giver, når de tillægger begrebet forskellige betydninger. Grupperne bestod alle af mænd, som dyrker sex med mænd men adskilte sig på, hvorvidt de kendte hinanden, dyrker beskyttet eller ubeskyttet sex og om de er HIV-positive eller –negative. Interviewdesignet er udtænkt, så Damm kunne fremme refleksivitet i grupperne ved at præsentere en fiktiv case og derefter lade gruppernes betydningsdannelsesproces forløbe spontant uden Damms styring.

Damm foreslår at imødegå de metodiske og teoretiske problemer ved at anvende det integrerede sprogsyn til en empirisk undersøgelse med en erkendelse af, at lydfiler med sproglige data altid vil være et spor efter den oprindelige kommunikationssituation og derfor bør betragtes som nye tegn. Der vil nødvendigvis være sket tab af information, hvorfor dekontekstualisering er uundgåeligt i forhold til den oprindelige samtale. Ved at erkende dekontekstualiseringen, er det imidlertid muligt at minimere effekterne af dekontekstualiseringsprocessen ved at retrokontekstualisere materialet og eksplicitere samtlige af de fortolkningslag, analytikeren tilføjer med dennes forståelse af den oprindelige situation. Teoretisk formulerer Damm en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse foregår intuitivt eller refleksivt og at det kun er den refleksive, der kan undersøges, fordi alene dette er sprogligt.

Damm analyserer i gruppesamtalerne, hvordan den refleksive betydningsdannelse og betydningsforhandling mellem partnerne foregår. Gruppedynamisk viste analyserne, at der er øget sandsynlighed for at deltagerne ikke udfordrer hinandens bidrag, hvis de kender hinanden og har fælles interesser. Deltagere, som ikke kender hinanden, har et øget behov for at bekræfte og eksplicitere enighed mhp. en uhindret samtale.  Alle gruppers betydningsdannelse var lige præget af ideologi, normer og valoriseringer, og betydningsforhandlingerne centrerede sig særligt om 1) hvem der dyrker ubeskyttet sex 2) barebacking som bestemt type adfærd 3) valorisering af barebacking og 4) barebacking som identitet, fællesskab og ideologi. HIV-positive og –negative viste gennem bekræftende bidrag enighed om, at det er utroværdige menneskers adfærd og en seksuel praksis som dyrkes af HIV-positive. I valoriseringen af barebacking var der flere forhandlinger mellem udfordrende bidrag fra HIV-negative, som mente adfærden er forfærdelig, neutrale bidrag som betegnede den som risikoadfærd samt bekræftende bidrag fra HIV-positive, som ikke fandt adfærden amoralsk. Grupper med HIV-positive viste mange betydningsdannelser om barebacking som identitet og det blev udtrykt, at der er tale om en bevægelse eller et fællesskab i opposition til beskyttet sex.

De således afdækkede forskellige gruppeinterne betydningsdannelser og normer har værdi i officiel sundhedskommunikations arbejde med at målrette de officielle retningslinjer til forskellige grupper, så de vinder gehør i flere grupper. Videnskabeligt viser Damm nybrud med udviklingen af det teoretiske og metodologiske grundlag for at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag samt med demonstreringen af, hvordan en sådan undersøgelse kan operationaliseres.