Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem: En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser
Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapport › Ph.d.-afhandling › Forskning
Standard
Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem : En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser. / Skriver, Lars.
København : Københavns Universitet, 2022. 397 s.Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapport › Ph.d.-afhandling › Forskning
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - BOOK
T1 - Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem
T2 - En retlig undersøgelse af de processuelle regler for skattemyndighedernes masseafgørelser
AU - Skriver, Lars
PY - 2022
Y1 - 2022
N2 - Det oplysningsfrie skattesystem bygger på en central forudsætning om, at de cirka 200.000 indberetningspligtige indgiver pålidelige tredjepartsdata for cirka 170 mio. til skattemyndighederne. Tredjepartsdata er oplysninger om indkomster og fradrag for cirka 4,4 mio. skatteydere, hvilke skattemyndighederne anvender til at masseforvalte årsopgørelser til skatteyderne.Skatteyderne er oplysningsfritagne for cirka 92 % af indkomster og fradrag i årsopgørelserne, fordi de indberetningspligtige er dataleverandør heraf. Skatteyderne har derfor ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de indberetningspligtige indkomster og fradrag i myndighedernes årsopgørelser.Det følger imidlertid af Skatteministeriets rapport af den 3. april 2018 og skattemyndighedernes empiriske materiale om genoptagelser af årsopgørelser for perioden fra 2009 til 2020, at skattemyndighederne har en generel og konkret viden om, at der eksisterer fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der er i alle afgørelsessystemer risiko for fejl, hvilket har betydning for, hvordan systemet indrettes. Til at imødegå dette vil det være i samfundets og den enkelte skatteyders interesse at vælge det skattesystem, hvor reglerne i videst muligt omfang forhindrer, at der opstår fejl i skattesystemet.Afhandlingen har derfor til formål at undersøge i hvilket omfang, at de processuelle regler er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere og, om der er grundlag for at justere reglerne. De processuelle regler er de forvaltnings-, skatteforvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler.Der er i kapitel 2-8 foretaget en retsdogmatisk undersøgelse af de processuelle regler om skattemyndighedernes masseforvaltning af årsopgørelser til skatteyderne.Det konkluderes i afhandlingen, at de processuelle regler som udgangspunkt er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere. Der er dog grundlag for at justere de processuelle regler, fordi reglerne ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at forebygge, reducere og opdage fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der foretages i kapitel 9 en retspolitisk vurdering af gældende ret, hvor der angives konkrete forslag til lov- og praksisændringer.
AB - Det oplysningsfrie skattesystem bygger på en central forudsætning om, at de cirka 200.000 indberetningspligtige indgiver pålidelige tredjepartsdata for cirka 170 mio. til skattemyndighederne. Tredjepartsdata er oplysninger om indkomster og fradrag for cirka 4,4 mio. skatteydere, hvilke skattemyndighederne anvender til at masseforvalte årsopgørelser til skatteyderne.Skatteyderne er oplysningsfritagne for cirka 92 % af indkomster og fradrag i årsopgørelserne, fordi de indberetningspligtige er dataleverandør heraf. Skatteyderne har derfor ikke pligt til at kontrollere rigtigheden af de indberetningspligtige indkomster og fradrag i myndighedernes årsopgørelser.Det følger imidlertid af Skatteministeriets rapport af den 3. april 2018 og skattemyndighedernes empiriske materiale om genoptagelser af årsopgørelser for perioden fra 2009 til 2020, at skattemyndighederne har en generel og konkret viden om, at der eksisterer fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der er i alle afgørelsessystemer risiko for fejl, hvilket har betydning for, hvordan systemet indrettes. Til at imødegå dette vil det være i samfundets og den enkelte skatteyders interesse at vælge det skattesystem, hvor reglerne i videst muligt omfang forhindrer, at der opstår fejl i skattesystemet.Afhandlingen har derfor til formål at undersøge i hvilket omfang, at de processuelle regler er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere og, om der er grundlag for at justere reglerne. De processuelle regler er de forvaltnings-, skatteforvaltnings- og databeskyttelsesretlige regler.Der er i kapitel 2-8 foretaget en retsdogmatisk undersøgelse af de processuelle regler om skattemyndighedernes masseforvaltning af årsopgørelser til skatteyderne.Det konkluderes i afhandlingen, at de processuelle regler som udgangspunkt er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne masseforvalter materielt rigtige årsopgørelser til de oplysningsfrie skatteydere. Der er dog grundlag for at justere de processuelle regler, fordi reglerne ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at forebygge, reducere og opdage fejlagtige tredjepartsdata i det oplysningsfrie skattesystem.Der foretages i kapitel 9 en retspolitisk vurdering af gældende ret, hvor der angives konkrete forslag til lov- og praksisændringer.
KW - Det Juridiske Fakultet
KW - masseafgørelser
KW - tredjepartsdata i skatteretten
KW - indberetningspligter
KW - datakvalitet
KW - undersøgelsesprincippet
KW - vejledningspligt
KW - det oplysningsfrie skattesystem
KW - skatteret
KW - forvaltningsret
KW - databeskyttelsesret
UR - https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99124388560605763
M3 - Ph.d.-afhandling
BT - Masseforvaltning af årsopgørelser i et oplysningsfrit skattesystem
PB - Københavns Universitet
CY - København
ER -
ID: 378527498