Non-realitetsmarkører i dansk talesprog: - hvis man kunne sige det på den måde
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Non-realitetsmarkører i dansk talesprog : - hvis man kunne sige det på den måde. / Jensen, Torben Juel.
I: Studier i nordisk, 2009, s. 75-101.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Non-realitetsmarkører i dansk talesprog
T2 - - hvis man kunne sige det på den måde
AU - Jensen, Torben Juel
PY - 2009
Y1 - 2009
N2 - Udgivelsesdato: 2006-2007 Non-realitet som kognitivt og interaktionelt domæne. En af de egenskaber der ofte regnes for at være særligt menneskelig, er evnen til at forestille sig at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er. Det er denne evne der gør det muligt for os at planlægge handlinger som kan medvirke til at ændre den foreliggende virkelighed til det bedre - og det er denne evne der ligger bag følelser som skuffelse, fortrydelse, lettelse, skam og skyld. Sproget understøtter uden tvivl denne evne til at forestille sig alternative virkeligheder på afgørende vis fordi det gør os i stand til at kommunikere om fænomener der ikke er en del af den aktuelle situation. På den måde kan vi i en samtale, eller på skrift, sammen opbygge en mental verden af muligheder. Det sproglige virkemiddel der mest eksplicit illustrerer denne fundamentalt menneskelige evne til at forestille sig at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er, er sproglig non-realitet. Hermed refererer jeg til det fænomen at en taler markerer at den situation eller begivenhed der tales om, ikke uden videre kan betragtes som virkelig – at taleren altså ikke forpligter sig på at der er en umiddelbar virkelighed der svarer til den situation eller begivenhed der tales om. Den sproglige markering sker ved hjælp af non-realitetsmarkører.
AB - Udgivelsesdato: 2006-2007 Non-realitet som kognitivt og interaktionelt domæne. En af de egenskaber der ofte regnes for at være særligt menneskelig, er evnen til at forestille sig at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er. Det er denne evne der gør det muligt for os at planlægge handlinger som kan medvirke til at ændre den foreliggende virkelighed til det bedre - og det er denne evne der ligger bag følelser som skuffelse, fortrydelse, lettelse, skam og skyld. Sproget understøtter uden tvivl denne evne til at forestille sig alternative virkeligheder på afgørende vis fordi det gør os i stand til at kommunikere om fænomener der ikke er en del af den aktuelle situation. På den måde kan vi i en samtale, eller på skrift, sammen opbygge en mental verden af muligheder. Det sproglige virkemiddel der mest eksplicit illustrerer denne fundamentalt menneskelige evne til at forestille sig at ting kunne være anderledes end de rent faktisk er, er sproglig non-realitet. Hermed refererer jeg til det fænomen at en taler markerer at den situation eller begivenhed der tales om, ikke uden videre kan betragtes som virkelig – at taleren altså ikke forpligter sig på at der er en umiddelbar virkelighed der svarer til den situation eller begivenhed der tales om. Den sproglige markering sker ved hjælp af non-realitetsmarkører.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - non-realitet
KW - grammatik
KW - kognitiv lingvistik
KW - dansk
KW - mentale rum
KW - kraftdynamik
KW - betingelsessætninger
KW - modalverber
KW - tempus
KW - non-reality
KW - grammar
KW - cognitive linguistics
KW - Danish
KW - mental spaces
KW - force dynamics
KW - conditionals
KW - modal verbs
KW - tense
M3 - Tidsskriftartikel
SP - 75
EP - 101
JO - Studier i Nordisk
JF - Studier i Nordisk
SN - 1601-4715
ER -
ID: 4218166