Brugen af de danske retningsadverbier (ud, ind, op, ned osv.) er i høj grad subjektiv og individuel. Man vil med sit valg af adverbium markere en bestemt relation til det sted man taler om, eller en bestemt opfattelse af hvordan relationen kan eller bor karakteriseres (ud/ind/op/ned/.. til bageren).

Men brugen af retningsadverbium er ikke kun individuelt bestemt. Brugen kan også give udtryk for bestemte gruppebaserede normer og særudviklinger som afspejler et lokalsamfunds konventionalisering af både interne og eksterne relationer.

Jeg vil i foredraget fremlægge en række eksempler på sådanne særbetydninger fra Ømålsordbogens samlinger. Med udgangspunkt i et nyt datamateriale indsamlet i et mindre, afsidesliggende lokalsamfund i Danmark (Sydvestfyn), vil jeg desuden diskutere hvilke faktorer der påvirker valget af retningsadverbium i dansk.