Höjalt, Kirkelte, Græsted og Brændt er alle gamle holt-navne. I løbet af deres lange levetid har de fået et forandret udseende, men navnenes overlevering viser at de med sikkerhed er dannet med efterleddet -holt. 

Ordet holt er meget sparsomt belagt i danske tekster fra middelalderen. Som efterled i stednavne er det imidlertid uhyre hyppigt og findes i det meste af landet. De ældste danske holt-navne er dannet i tiden ca. 1000-1500 og denoterer oftest bebyggelser som landsbyer og gårde. Det gælder fx landsby- og sognenavnet Damsholte på Møn og gårdnavnet Kobber­holt i Løjt sogn i Sønderjylland. Men -holt benyttes faktisk som efterled i stednavne helt op i 1900-tallet, og her er denotatum oftes en enkeltgård eller et hus. Det drejer sig fx om gård- og husnavnet Lyng­holt som findes seks gange på Bornholm. Oprindeligt må -holt dog have været brugt i natur­navne, idet grundbetydningen af ordet er 'lille skov'. Ved siden af bebyggelses­navnene på -holt findes der da også en stor del holt-navne som denoterer natur­lokaliteter.

I foredraget vil jeg belyse holt-navnenes alder og geografiske udbredelse, semantiske forhold i både forled og efterled samt lydlige og morfologiske forhold i efter­leddet. Som helhed repræsenteres i foredraget en navnetypeundersøgelse som placerer holt-navnene i forhold til andre udbredte stednavnetyper i Danmark.