Der er flere strategier til at producere nye begreber og udvikle det teoretisk-metodiske rammesæt inden for feministisk teori: synliggørelsen af hidtil skjulte fænomener eller udsigelsespositioner, fremstillingen af positive programmer som alternativ til status quo, og endelig udformningen af en negativ kritisk vurdering af eksisterende begreber. I dette oplæg argumenterer jeg for hvad vi kunne kalde en dialektisk metode til begrebsdannelse, som vi kan rekonstruere ud fra Simone de Beauvoirs Det andet køn. Dette hovedværk – der banede vejen for kønsteori som (anti)disciplin – fremvirker kvinden som ny og tværdisciplinær analysegenstand gennem en gradvis indarbejdelse af negative bestemmelser. GWF Hegels dialektik virker her dobbelt: dels idet at begrebet forstås gennem sin logiske historie, dels idet at ekstra-filosofisk materiale og ‘levet erfaring’ integreres i en ellers ‘ren’ teoretisk diskurs. Denne metodiske tilgang har væsentlige politiske konsekvenser, kort sagt identificerer den et frigørelsesprojekt snarere end en ligestillingskamp; tråde som vi kan genfinde i den feministiske kritik i dag.